ATLETIK i Viborg AM

Vi tilbyder atletiktræning for både børn og voksne og har gode træningsfaciliteter på Viborg Atletik Stadion.

Er der bjerge i Holbæk? Ja endda med lidt sne på toppen :-)

Alt imens regnen silede ned i Viborg kunne løbere fra Viborg lørdag nyde solskin og strid blæst i Holbæk, hvor dette års lange Cross (10 km) og korte Cross (4 km) foregik.  

På lørdagens lange Cross blev der løbet 5 runder på en 2 km strækning med 2 stigninger der nærmest krævede bjergbestigercertifikat.  

Viborgs ungdom viste tænder … og ”Kaptajnen” fik beskidte hænder…

På drengesiden U20 stillede Viborg med Frederik Tronier Kapper årg. 1995 og Emil Aarestrup årg. 1995. De 2 Viborgløbere var opsatte på at presse deres konkurrenter og det kom de til. Frederik Tronier Kapper løb en kanon tid og blev nr. 8 i tiden 37:34 (nr. 3 i U17). Frederik disponerede perfekt og overhalede mange konkurrenter på de sidste 2000 meter. Emil fightede i det hårde terræn blev nr. 18 (nr. 7 i U17)i tiden 43:38. Viborg blev i seniorherre og veteranherre repræsenteret af brødrene Christian ”Kaptajnen” Kapper og Thomas Tronier Kapper. ”Kaptajnen” blev nr. 8 i sin klasse i tiden 36:57 – ”Kaptajnen” måtte i øvrigt ganske ufrivilligt agere rullebold ned ad en ”bjergside” – med sikkerhed et professionelt skub fra en konkurrent J. Thomas Kapper sneg sig i mål som nr. 18 i hans klasse i tiden 42:23 og det med en blødende fod.  

På søndagens korte Cross var ungdommen igen flyvende :-)

Godt vi ikke fløj med fly til København for metallet havde betydet en betydelig overvægt J Pigerne lagde for. Michelle Stubberup Jacobsen (1994) U17 og Kathrine Monberg (1996) U15 var de første Viborg løbere i konkurrence søndag. Michelle lagde hårdt ud og satte sig fra start på løbet og løb sig således i forreste position næsten hele løbet. Det koster dog at tage al vinden for konkurrenterne og da der manglede 1000 meter måtte Michelle overlade føringen til den senere vinder. Michelle kæmpede flot og hev en fantastisk DM sølvmedalje hjem til Viborg i tiden 15:58 – Tillykke til Michelle og Viborg Atletik & Motion. Kathrine der er en udpræget baneløber og til kortere distancer kæmpede en kamp i ”bjergene” og løb en flot 4. plads i U15 hjem til Viborg i tiden 17:53.

På drengesiden U17 var Frederik Kapper igen flyvende og løb en meget flot 5. plads i hus i tiden 13:55. Emil Aarestrup løb sig ind på en flot 17. plads i tiden 15:35 – godt løbet drenge og så 2 dage i træk.

Så var det kvindernes tur til at høste …

På kvindesiden stillede Viborg med Ulla Jacobsen og der var høje forventninger til en topplacering. Ulla kvitterede flot og løb en sølvmedalje hjem til Viborg i hendes klasse. Ulla løb i tiden 17:02 – Tillykke Ulla. På kvindesiden deltog også den ”ældre” metalhøster Ingerlise Villum Jensen og intet DM-stævne uden metal til Ingerlise og således snuppede hun guld i sin klasse med tiden 18:36 – Tillykke Ingerlise.

På seniorherresiden holdt Kaptajnen Christian Kapper fanen højt - han holdt den i hvert fald. Med tiden 14:12 og en 9. plads lukkede og slukkede Kaptajnen et super DM for Viborg.  

Ungdommen blomstrer i Viborg og de unge atleter konkurrerer nu på ligeværdig vis med ungdomseliten i Danmark – stort tillykke og tak til trænerne for deres store arbejde med ungdommen i Viborg AM.

Tak for kage Ingerlise – som sædvanlig i særklasse ;-)

 

Christian Kapper

Seneste nyt - Atletik

Gode Viborgresultater ved inde DMU i Skive

03.03.2024 -


De danske mesterskaber i indendørsatletik for ungdom blev afviklet i weekenden 2.-3. marts i Skives indendørs atletik-arena. Hele 14 fra Viborg AM havde kvalificeret sig til at deltage, og der blev hentet 9 medaljer hjem til byen.

Læs mere …

DGI Landsmesterskaber inde

11.02.2024 -


Hele ni landsmesterskaber, en andenplads og en tredjeplads var hvad seks godt kæmpende unge atleter fra Viborg AM fik med hjem fra DGI’s Landsmesterskaber, der blev afviklet lørdag den 10. februar i atletikhallen i Randers.

Læs mere …

Nytårsløb den 31/12 kl. 10.30 fra Naturskolen ved Hald Hovedgård

21.12.2023 -

Traditionen tro arrangerer Viborg AM nytårsløb den 31. december klokken 10.30

Læs mere …

Kalender - Atletik

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik