ATLETIK i Viborg AM

Vi tilbyder atletiktræning for både børn og voksne og har gode træningsfaciliteter på Viborg Atletik Stadion.

DGI Midtjyske Mesterskaber blev søndag afviklet i Silkeborg. Regnen holdt pause og stævnet blev afviklet i flot solskin.

I anledningen af SAK77´s 40 års jubilæum var der flere præmier end sædvanligt og der var gratis beværtning til alle på atletikstadion.

Viborgs yngste atleter leverede en flot indsats og forbedrede rigtigt mange personlige rekorder undervejs. Der var medaljer og præmier til de tre med flest points for en trekamp i hver aldersgruppe, her er Viborg AM´s podieplaceringer:

Viktor Olesen, 9 år, sølvmedalje

Signe Kjeldsteen, 11 år, sølvmedalje

Andrea Brandt, 11 år, bronzemedalje

Tobias Krath Hansen, 11 år, sølvmedalje

Emil Møller Schmidt, 11 år, bronzemedalje

Syv af Viborg AM´s unge løbere deltog også i stævnet, men i stedet for en trekamp løb de hhv. 1000 m og 1500 m. Banerne var meget ”gule” i de lange løb, hvor bl.a. Carl Christian Burvil viste super takter ved at slå en 30 år gammel klubrekord hos drenge 17 år, så den nu lyder på 4.21.69 på 1500 m. Dagens bedste 1500 m tid stod Elias Shifris for med 4.16.20.

Sidste udestævne i år er Viborg AM´s klubmesterskaber, der afvikles på søndag den 8.10.

Seneste nyt - Atletik

Gode Viborgresultater ved inde DMU i Skive

03.03.2024 -


De danske mesterskaber i indendørsatletik for ungdom blev afviklet i weekenden 2.-3. marts i Skives indendørs atletik-arena. Hele 14 fra Viborg AM havde kvalificeret sig til at deltage, og der blev hentet 9 medaljer hjem til byen.

Læs mere …

DGI Landsmesterskaber inde

11.02.2024 -


Hele ni landsmesterskaber, en andenplads og en tredjeplads var hvad seks godt kæmpende unge atleter fra Viborg AM fik med hjem fra DGI’s Landsmesterskaber, der blev afviklet lørdag den 10. februar i atletikhallen i Randers.

Læs mere …

Nytårsløb den 31/12 kl. 10.30 fra Naturskolen ved Hald Hovedgård

21.12.2023 -

Traditionen tro arrangerer Viborg AM nytårsløb den 31. december klokken 10.30

Læs mere …

Kalender - Atletik

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik