Træningskonceptet AVIS-MARATON

Har du en drøm om at komme i form - prøv AVIS-MARATON

I lighed med sidste år har vi besluttet at lave én samlet holdtilmelding til Kalkmineløbet.

Vi kan stadig ikke forhåndstilmelde os til Kvartmarathon kl. 09:00 fra Mønsted - som ubetinget er det løb som bliver udsolgt først. Vi vil derfor anbefale at man i stedet tilmelder sig Kvartmarathon kl. 13:45

Vi skal mindst være 25 deltagere, og da der er stærkt begrænsede antal billetter, bliver der foretaget en lodtrækning blandt de tilmeldte hold - så det er ikke givet at vi overhovedet får lov at tilmelde os. Sidste år fik vi en anden tid end den ønskede på Kvartmarathon – hvis det sker igen i år tillader vi os at have fuldmagt til at sige ja tak til dét.

Der er jf. ovenstående følgende løb at vælge imellem:

kalkminelobet tider 2018

For at deltage i holdtilmeldingen skal du SENEST d. 18. oktober kl. 20.00 sende en mail til:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

med følgende informationer for hver deltager du ønsker at tilmelde:

  • Fulde navn
  • Email adresse
  • Telefonnummer
  • Hvilket løb man ønsker at deltage i (angiv distance og starttidspunkt)
  • Evt. 2. prioritet distance og starttidspunkt


Vi vil herefter sørge for at alle bliver forsøgt tilmeldt på den ønskede distance og det ønskede starttidspunkt. Når vi har fået svar fra kalkmineløbet vil alle blive kontaktet pr. email - enten med information omkring betaling af løbstilmeldingen, eller med besked om at vi ikke fik billetter og at man selv kan tilmelde sig d. 1. december. Vi forventer svar omkring d. 8. november.

Kalkmineløbet oplyser, at der bliver pålagt et gebyr på 30 kr. pr. deltager ved holdtilmelding. Vær også opmærksom på, at såfremt du bliver forhindret i at stille op i det løb du er tilmeldt, må du ikke sætte det frit til salg via f.eks. Facebook, men skal søge at få det afsat inden for holdet.


Med venlig hilsen


Winnie Hedegaard og Henrik Bache

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik