Viborg AM's nyeste medlem, Thijs Nijhuis, har allerede repræsenteret Viborg AM og Danmark ved junior EM, der for nylig blev afviklet i Ungarn.

Læs her hans reflektioner fra EM:

EM cross

Så er mit første løb som Viborg mand overstået, og det må betegnes som en succes. Stedet var Ungarn, distancen var 8 km, temperaturen minus fem også var der ellers dømt ræs til EM cross. Jeg endte på en 32'te plads ud af et felt på 100, så lige præcis i bedste trejde halvdel. Som hold blev vi 6'er, og slog lande som Tyrkiet, Tyskland og Portugal. Jeg løb i U23 klassen, som jeg var næste yngste mand i, så med to pr mere i denne klasse, tør jeg godt sige at fremtiden ser lys ud.

Selve ruten bestod af fire omgange af 500 m efterfulgt af fire omgange af 1500m. Ruten var fuldstændig fyldt med sne, hvilket jeg aldrig har været ude for før, men det var jeg nok ikke ene om. Med mottoet "die trying" gav jeg selvsagt den gas fra start, og var helt med oppe i front de første 3-4 km, men så fik luften lidt af ballonen. Vil man være den bedste må man løbe med de bedste, selvom det kan betyde man skal tage chancer, og at det i sidste ende måske koster en håndfuld placeringer. Jeg blev anden bedste mand på det fem mand store danske U23 hold. Placeringen overalt og på det danske hold var jeg fint tilfreds med, men at ende et minut efter vinderen mindre tilfredsstillende. Vinderen blev Henrik Ingebritsen fra Norge, der vandt senior EM på 1500m i år og blev 5'er ved OL på samme distance, så ikke en her hvem som helst.

Overordnet en god tur, med gode resultater og en masse erfaring i bagagen. Nu står den på 2-3 ugers rolig træning, hvor jeg bare vil løbe ture inden jeg har årets sidst cross løb på årets sidste dag i Holland.

Mvh. Thijs

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik