Fire triathleter fra Viborg AM deltog i DM i IRONMAN Triathlon i København den 18. august.

Klaus Gertsen, Michael Elkjær, Jan Pedersen og Thomas Helmert. Thomas og Jan skulle for første gang prøve kræfter med Ironman distancen, mens det for Klaus og Michael var målet at lave nye personlige rekorder. Sidst nævnte kæmpede også for kvalifikation til VM Hawaii Ironman.

Fire triathleter fra Viborg AM deltog i DM i IRONMAN Triathlon i København den 18. august.
Klaus Gertsen, Michael Elkjær, Jan Pedersen og Thomas Helmert. Thomas skulle for første gang prøve kræfter med Ironman distancen, mens det for Klaus, Jan og Michael var målet at lave nye personlige rekorder. Sidst nævnte kæmpede også for kvalifikation til VM Hawaii Ironman, hvilket lykkedes.

Resultater:

Se alle resulater her!

RACE beretning fra DM Ironman Copenhagen 2013
af Thomas Helmert.

Så oprandt den store dag endelig. Uret ringede søndag morgen kl. 4.00, men var allerede vågen og klar. Havde sovet som en sten, men havde dog været oppe på toilettet et par gange, men det var blot tegn på, at jeg havde drukket nok. Spiste 2 skiver hvidt brød med Nutella, en banan og en energibar. Resten af familien blev vækket og vi gjorde os klar til afgang. Kl. 5.30 tog vi en taxa til svømmestart, hvor jeg straks gik i gang med at pumpe cykeldækkene op til 8 bar og sætte cykelflasker og reservedelstaske på cyklen.

Hverken dagen før eller om morgenen følte jeg nogen form nervøsitet eller spænding. Det undrede mig meget, at jeg ikke havde den mindste smule sommerfugle i maven søndag morgen før start. Nu stod jeg endelig her ved start efter al den tid og træning. Måske var det fordi jeg efter al den træning og især de to "big day training" var overbevist om at min målsætning om at komme under 10½ time var overkommeligt og fordi alt var planlagt til mindste detalje. Havde lavet en hel manual som beskrev hele racet til mindste detalje og hvad jeg skulle lave og spise fredag, lørdag og søndag, så jeg ikke glemte noget.

Planen var at svømme på 1 time og 5 minutter, cykle med 33 km/t (5 timer og 25 minutter) og løbe den afsluttende marathon på omkring 3 timer og 45 minutter. Der skulle med andre ord svømmes i et jævnt hårdt tempo, holdes igen på cyklen og gemme energien til løbet, hvor de sidste kræfter skulle fyres af. Gættede på at 3 minutter ville være nok til hvert skift. I alt 10 timer og 21 minutter. Så alt efter vejret og rutens beskaffenhed var sub 10½ inden rækkevidde.

Svøm: Svømmestarten er altid spændende. Efter en forfærdelig og kaotisk start i Challenge Århus, satsede jeg her alt ved at stille mig op i forreste række, dog helt ude i venstre side. Ved startskuddet spurtede jeg ud og kastede mig i vandet og fik hurtigt lagt afstand til dem bag mig. Det blev den mest perfekte start jeg nogen sinde har lavet. Kom slet ikke i karambolage med nogen anden svømmer. Svømmeruten i Amager strandpark var også perfekt lagt ud. Det var nemt at orientere sig og der var rigeligt med plads. Allerede efter 400 m overhalede jeg de bagerste fra forrige start og efter 1000 m nogle fra starten før igen.

Det gik forrygende. Desværre har jeg i år hver gang svømmet meget langsommere i konkurrencerne end under træning. Følte nu at det hele kørte optimalt og var lidt spændt på om jeg kom under en time på svømningen, men nej. Jeg svømmede 2 minutter langsommere end planlagt, men det var helt ok.

T1: Skiftet til cyklingen gik let og kontrolleret. Overhalede rigtig mange i skiftezonen. Skulle også kun have strømper og cykelsko på og så hurtigt ud til cyklen. Hjelm og briller sad på cyklen.

Cykling: Cyklingen var det jeg havde glædet mig mest til. Desværre var det også her jeg skulle holde igen. Jeg koncentrerede mig derfor om at holde det planlagte meget konservative tempo. Der var medvind på hele turen op langs strandvejen.

Oppe i det nordsjællandske kom vi ind på mindre veje med små rullende bakker. Selvom vi kom i strid modvind ned ad kongevejen var det højdepunktet på ruten. Stor bred vej med god asfalt og så Geels bakke. På afstand kunne jeg se denne lange lige bakke pakket med tusindvis af mennesker. Fik helt gåsehud. På bakken var der en vild fest stemning og en speaker gejlede alle op. Det var en total fed oplevelse.

Drak en flaske energi og tog en saltpille hver time. Det passede fint med at der for mig var cirka en time mellem depoterne. Inde i Kongens Lyngby skulle vi over en halv kilometer brosten. Ikke særlig rart at køre på, men der var igen rigtig mange mennesker og en god stemning.

Holdt med lethed mit planlagte tempo på anden runde indtil vi kørte tilbage til København ad Kongevejen. Her var det blæst op og der kom et par byger. Tempoet faldt en smule, men kørte stadig helt ubesværet og følte stadig, at jeg havde et kæmpe overskud. Overhalede en hel del ind gennem København. Da jeg nærmede mig skiftezonen listede jeg fødderne ud af cykelskoene og sprang af cyklen lige på tidsmåtten foran T2 efter 5 timer og 20 minutter i sadlen og et par minutter foran tidsplanen. Her var der virkelig mange mennesker og vildt god stemning.

T2: For dælen hvor jeg skulle tisse. Sprang af cyklen og overlod den til en official og drønede hen til pissoiret. Stod pænt længe før der kom gang i noget, mens alle dem jeg lige havde overhalet kom fræsende forbi. Så der gik gammelmandsblære i den og minutterne gik. Uret passere 3 minutter, før jeg bandt knude på kaloriussen og skyndte mig ind i skifteteltet, hvor jeg skiftede strømper og tog løbesko og nummerbælte på. Tog også min løbeflaske med. Skiftezonen var meget kort, men på grund af tissepausen tog det alligevel 6 minutter. Det kunne have taget under 2, men så var tissepausen bare talt med under løbet i stedet.

Løb: Startede som planlagt forsigtigt ud for at få gang i benene. Fik gåsehud for anden gang i dag, da jeg løb ud af T2. Der var ubeskriveligt mange mennesker og de havde tydeligvis gang i en eller anden fest, som alle vi deltagere var midtpunkt for. Det var vildt fedt. Kun ude ved Kastellet og langs Langelinie var lidt færre tilskuere, men de råbte så bare højere. Et par stykker brugte ligefrem en megafon og skrålede alt hvad de kunne.

Inden første depot skulle jeg tisse igen og begge mine knæ begyndte at gøre ondt. Ved depotet fik jeg fyldt min løbeflaske og tisset af. Fandt ud af at jeg kunne springe hvert andet depot over, hvis jeg fyldte min løbeflaske op. Det gjorde meget ondt i knæene at komme i gang igen efter depotet. Det var som om der sad en tegnestift under hver knæskal og sådan var det resten af de 40 kilometer til mål.

Jeg tror, at jeg gik samlet 45 minutter af mit marathon og resten foregik i forsigtig lunten. Jeg gik derfor lige til plan C, som var blot at gennemføre og nyde stemningen. Efter første omgang gik jeg over til også at tage TUC-kiks og kage ved depoterne, som blev skyllet ned med cola. Til en fest hører som bekendt god mad og drikke.

De første to omgange var jeg omkring pissoiret 4 gange. De sidste to omgange kun 2 gange. Hver gang tog det tæt ved 2 minutter. Så i alt har jeg brugt omkring et kvarter på at tisse. Det var ikke lige planlagt, så jeg skal have kigget lidt på min væske- og saltplan eller lære at tisse i bukserne som de seje gør. Ved omkring de 25 km kunne jeg begynde at mærke en stivhed i lårene. Det er dog helt normalt at få på det tidspunkt i en ironman. Det gjorde det blot endnu sværere at komme i gang igen, når jeg havde været nede at gå.

Da jeg havde 3 km til mål, satte jeg mig for at løbe resten af vejen. Det gjorde ondt, men jeg kunne sagtens løbe et fint tempo og overhalede enormt mange. Bare på de sidste 50 meter overhalede jeg 10. Det var fedt, men det ændrede ikke meget på min sluttid, som blev 11 timer og 4 minutter efter en marathon på hele 4 timer og 25 minutter.

På Christiansborg slotsplads stod min familie. Her havde jeg delt kys og highfive ud på de andre runder, men nu "spurtede" jeg bare i mål. Opløbet var en smal passage gennem et menneskehav. Det var ubeskriveligt fedt og sluttede lige af med lidt gåsehud igen. Benene smertede, men ellers var jeg helt frisk og havde desværre en masse energi tilbage. På målstregen hævede jeg en knyttet næve og viste tænder som jeg havde trænet hjemme foran spejlet, på de dage hvor motivationen var i bund. Ud af højtaleren lød der "YOU ARE AN IRONMAN". Fik en flot og tung medalje om halsen, som jeg er meget glad for. Fandt min familie stående med tårer i øjnene. De havde også haft en hård dag, med en masse transport mellem de forskellige hotspots, men de havde været fanget af stemningen og med spænding fulgt mine mellemtider gennem hele dagen.

Efter en omklædning og en kæmpe krammer fra familien, samlede jeg mine poser og fandt min cykel og kørte hjem til Viborg. Konen kunne ikke holde øjnene åbne, så jeg kørte hele vejen. Var hjemme kl. 0.30, men det var dejligt at være hjemme, da jeg kravlede ud af sengen næste morgen. Næste gang tager vi en overnatning mere. Mine smerter i knæene forsvandt i løbet af en uges tid, så nu skal jeg langsomt i gang med træningen igen.

Er tilfreds med min tid set i lyset af mine problemer med knæene, men er meget frustreret over ikke at have fyret alt mit krudt af. Men uanset hvad så har Ironman Copenhagen været en vild, kæmpe, fed, ubeskrivelig stor oplevelse. Før start var jeg overbevist om, at det var min første og sidste ironman, men nu er jeg nødt til at prøve igen og helst i København.