Seneste nyt

Gode Viborgresultater ved inde DMU i Skive

03.03.2024


De danske mesterskaber i indendørsatletik for ungdom blev afviklet i weekenden 2.-3. marts i Skives indendørs atletik-arena. Hele 14 fra Viborg AM havde kvalificeret sig til at deltage, og der blev hentet 9 medaljer hjem til byen.

Læs mere …
 

DGI Landsmesterskaber inde

11.02.2024


Hele ni landsmesterskaber, en andenplads og en tredjeplads var hvad seks godt kæmpende unge atleter fra Viborg AM fik med hjem fra DGI’s Landsmesterskaber, der blev afviklet lørdag den 10. februar i atletikhallen i Randers.

Læs mere …

Det sker...

Vores afdelinger

Vi har modtaget beretning fra Thijs Nijhuis, som i øjeblikket befinder sig i Etiopien, hvor han er på træningslejr sammen med Frederik Kapper - Viborg-dreng som til dagligt stiller til start for Herning Løbeklub.

Vi har modtaget beretning fra Thijs Nijhuis, som i øjeblikket befinder sig i Etiopien, hvor han er på træningslejr sammen med Frederik Kapper - Viborg-dreng som til dagligt stiller til start for Herning Løbeklub:

Den anden uge er nu overstået, den tredje og sidste uge i Etiopiens højland er dermed begyndt idag. Vi (Frederik Kapper og undertegnet) har det rigtig godt, og knokler hver dag for, at bliver bedre.

Turen har været begivenhedsrig indtilvidere, selvom mange af dagene ligner hinanden. En normal dag starter kl. 6.45-7 for at løbe 60-90 min, så tilbage på hotellet, hvor vi kan side ude i solen og nyde vores morgenmad. Den består af 2-3 hvide toast med syltetøj eller peanutbutter, en grøntssagsomelet, lidt tomat, frisk juice og 1 liter vand. På grund af en ombygning på stedet, er det ikke altid, at vi kan tage et bad når vi kommer tilbage på værelset, så ofte skifter vi tøj og surfer lidt på nettet, og en lur kan da også forekomme.

Middagsmaden består oftest af omgang pasta med friske grøntsager. Dernæst slapper vi af i nogle timer, før vi ved fire tiden smutter ud på benene igen. Aftensmaden består af 3 retter; suppe, hovedret og frugtsalat til dessert. Vi lever et liv som konger. Vi har også prøvet nationalretten Enjera, som svare lidt til madpandekager, men har en lidt blødere og en lidt mere sur konsistens og smag (nærmest som kærnemælk). Enjera består af teff, en græsart der er ekstrem sund. Højt indhold af protein, kulhydrater og især høj på jern, som er en essentiel mineral, når man træner i højden. Dertil får man kød af den ene eller den anden art (kylling, ko, lam), som er lidt stærkt, og så river man ellers stykker af pandekagen for at tage de små kødstykker. Ingen bestik udleveres ved dette måltid.

Træning
Rent træningsmæssigt så ligger jeg på omkring 175-185 km, dog er det uden intervaller, men man bliver så sandelig træt alligevel. Frederik ligger ca. 40 km lavere. Højden (2750moh) er en killer. Dertil kommer små kringlede stier, meget ujævnt terræn og bakker, hvilket altsammen bidrager til at tempoet ligger noget under vores vanelige standard. Vi ligger utrolig meget mellem 4.30-5.10 per km, og det føles som at løbe 3.45-4.15 derhjemme. Det betyder, at kigger man på antal træningstimer, så er det noget højere end derhjemme. Vi får lagt et solidt grundfundament, som vil gavne os på sigt. De mange bakker bevirker også til, at vi får styrket en masse muskelgrupper, der er livsnødvendig for løb. Vejret er helt perfekt. 22-24 grader og altid en smilende sol, uanset tidspunktet på dagen.

Ombygning og manglende vand.
Som sagt, så er der en ombygning igang på stedet. De vil udvide antallet af værelser, lave en svømmingpool og deres jordatletikbane laves om til en tartanbane, hvilket er meget specielt i Etiopien. Desværre har det gjordt, at vi har haft store vanskeligheder med vandet. Tit er vi kommet hjem til en bruser, hvor der enten ingen vand kom, eller hvor der kom en lille pisstråle med udelukkende koldt vand ud. Vi var tolerante i starten, og de sagde, at det var fikset indenfor 2-3 dage. Vedvarende problemer gjorde dog, at vi fik nok (mest fordi manageren på stedet blev ved med at sige, om et halvt år er alt godt, eller det er fikset imorgen), for vi var ikke blevet informeret om dette på forhånd, og det er tilmed ikke fair at betale for en vare man ikke får (atletikbane kan vi heller ikke bruge, selvom det nu ikke var så vigtigt). Vi havde netop valgt stedet, fordi vi ønskede de bedste forhold. Så vi fik forhandlet prisen lidt ned, hvilket kun var fair. Når ja, de glemte os også i lufthavnen første nat.

Addis Ababa og landskamp
Hovedstaden Addis Ababa har vi ligeledes fået tid til at se. Byen huser omtrent 4 millioner mennesker, som bor meget forskelligt. Alt fra lerhytter til fine stenhuse. Eftersom størstedelen af befolkning har minimale engelske kommunikationsfærdigheder, så besluttede vi os for at bruge vores egne lommepenge, på at leje en taxa for en hel dag. Omkring 350 kr. Vi fik set det etnologiske museum, beliggende på byens universitet, så to fluer med et smæk. Vi fik set deres nationalstadion, og købt fine Etiopien trøjer, fra deres VM kollektion som vi kan bruge, når vi skal ind og se landskamp på søndag (VM kval kamp mellem Etiopien og Sao Tome & Principe, første kamp vandt Sao Tome med 1-0).

Vi fik set verdensstørste udendørs markedet, hvilket var rent kaos, så vores chauffør kørte os videre til et andet sted, hvor det var lidt nemmere at komme til. Souvenirs - tjek! De sidste mange hundrede km skal kværnes, og vi vender hjem på dansk jord fredag d. 15. september.

Mød Viborg AM på Facebook

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik