Flotte resultater til DMU

 

 

DMU 2018 josefine diskos

 

 

I weekenden 1.-2. september blev der afholdt danske mesterskaber for ungdom, DMU i Ålborg. Fra Viborg AM stillede 14 forventningsfulde atleter til start, og de klarede sig forrygende med fem danske mesterskaber (guld), fem sølv, en bronze samt 10 personlige rekorder, PR, samt 4 nye ungdomsklubrekorder.

Vejret viste sig fra sin bedste side, så der var gode forhold for de unge atletikudøvere, der spredte sig over mange discipliner:

1500 m:

For 7 af de unge løbere var der lørdag 1500 m på programmet, og det var tre spændende finaler at være tilskuer til.

De tre 14 årige piger, Mathilde, Sofia og Sophie debuterede alle til DMU med en flot PR, og for Mathilde blev det efter et afsluttende spurtopgør mod Sofia også til en bronzemedalje:

  • Nr. 3: Mathilde Meedom Larsen: 4.47.06 (bronze og PR) (Klubrekord P14)

  • Nr. 4: Sofia Thirup: 4.47.54 (PR)

  • Nr. 13: Sophie Olivia Kortnum: 5.04.66 (PR)


16-17 års heatet for piger, der havde deltagelse af Mie og Marie, blev et meget tæt løb, hvor Mie, der havde kørt den hurtigste pige i feltet træt, desværre blev spurtbesejret på målstregen af en tredje konkurrent og måtte tage til takke med en sølvmedalje:

  • Nr. 2: Mie Gam: 4.52.81(sølv)

  • Nr. 5: Marie Møller Schmidt: 4.57.60

Endelig blev 16-17 års heatet for drenge også en fantastisk oplevelse set med Viborg AM øjne. Efter   at have fulgt med førerfeltet til sidste omgang, satte Alexander og Elias turbo på og sikrede sig suverænt de to første pladser samt en flot PR til Elias:

  • Nr. 1: Alexander Tengblad Nikolajsen: 3.59.03 (guld)

  • Nr. 2: Elias Shifris: 4.00.90 (sølv og PR) (Klubrekord D16)

800 m:

Elias Shifris stillede søndag til start i favorit-disciplinen 800 m, og kunne rimelig komfortabelt vinde det danske mesterskab i 16-17 års heatet i flot stil og tiden: 1.57.33 (guld)

3000 m:

Hele 6 piger var klar på 3000 m distancen, da 14-15 og 16-17 års heatene var slået sammen. Det gav pigerne den store fordel, at Marie, Sofia og Mathilde med Mies hjælp sammen kunne holde et stabilt tempo de første par kilometer, og det var en fornøjelse at se dette ”gule fører-lokomotiv” trække sikkert rundt omgang efter omgang. Sluttelig blev det en individuel kamp, og igen havde Sofia og Mathilde et drabeligt spurtopgør, men i dag var der heldigvis medaljer til begge piger. Også Sophie og Amalie satte flotte PR, så det var 6 udmattede, men meget glade piger, der krydsede målstregen:

  • Nr. 1 (P17): Mie Gam: 10.21.25 (guld)

  • Nr. 2 (P17): Marie Møller Schmidt: 10.29.74 (sølv)

  • Nr. 1 (P15): Mathilde Meedom Larsen: 10.22.77 (guld og PR) (Klubrekord P15)

  • Nr. 2 (P15): Sofia Thirup: 10.23.87 (sølv og PR)

  • Nr. 7 (P15): Amalie Bro Pedersen: 10.55.93 (PR)

  • Nr. 8 (P15): Sophie Olivia Kortnum: 10.57.00 (PR)

 5000 m:

Alexander Tengblad Nikolajsen stillede op i 5000 m søndag, og som om lørdagen fulgtes han med førergruppen til der manglede 300 m. Herefter satte han en spurt ind, så det så ud som om konkurrenterne stod stille, og han kunne herefter løbe i mål som en sikker vinder og dansk mester hos de 16-17 årige drenge i tiden: 15.41.39 (guld)

 

100 m og 300 m:

 

På sprinterdistancerne var Viborg AM repræsenteret af Ditte Stærk Sørensen i K15-aldersgruppen. I indledende heat på 100 m blev Ditte noteret for tiden 13.86, mens det blev til en 14. plads på 300 m i tiden 46.71.

 

Diskoskast:

 

Viborg AM er også godt repræsenteret i de forskellige kastediscipliner. I diskos blev det til både en sølvmedalje og en ny PR til Josefine Bromerholm (K15), der kastede diskossen ud på flotte 35,37 m. (Klubrekord P15)

 

Spydkast:

 

Her stillede hele tre atleter til start, og for Mark blev det til en ny PR:

  • Nr. 5 (P15): Josefine Bromerholm: 31,35 m

  • Nr. 9 (P15): Amalie Schade Kanstrup: 27,58 m

  • Nr. 4 (M19): Mark Drongesen: 49,85 (PR)

 

Hammerkast:

 

Nanna Andersen (P17) blev nr. 9 med et kast på 33,58 m.

 

Højdespring:

 

Emma Foldager (K15) var alene om at repræsentere Viborg AM i spring-disciplinerne, og hun var med et spring på 1,47 m kun en cm fra PR. Resultatet rakte til en flot 6. plads.


Medlemsskab

Ønsker du at blive medlem i en af Viborg Atletik og Motion's afdelinger, skal du blot klikke på "bliv medlem nu!" herunder og udfylde formularen.

Bliv medlem nu!
Udmelding her