Sæsonens første serieløb ”Rundt om Søndersø” blev afviklet søndag formiddag med Viborg Atletik og Motion som arrangør. I alt 71 løbere gennemførte de 5,72 km rundt om Søndersø i perfekt løbevejr. Det medførte at rigtig mange af især de unge kvindelige løbere træner af Lars Vels kunne notere en PR omkring Søndersø.
Hurtigst var Sebastian Stensvig fra Skive AM med tiden 18.14 minutter. Marc Laursen Fra Viborg AM blev nummer to i tiden 18.28 minutter og på tredjepladsen kom Elias Shifris fra Viborg AM med tiden 18.53 minutter.
Hos kvinderne vandt Mie Gam fra Viborg AM i den fine tid 20.46 minutter og ny PR omkring Søndersø. På andenpladsen kom Marie Møller Schmidt med tiden 21.14 minutter som også var ny PR. På tredjepladsen kom Johanne Hyldgaard Bach med tiden 21.50 minutter som også var ny PR omkring Søndersø.
Anders Christiansen, som har deltaget i samtlige serieløb, løb serieløb nummer 166 i tiden 38.52 minutter, hvilket rakte til en placering som nr. 49 hos mændene.
Resultatlisten kan ses her
Næste serieløb ”Rundt om Søndersø”, som bliver serieløb nummer 167, afvikles søndag den 5. november 2017 med start og mål på Søndersøstien neden for Viborg Atletikstadion. Der er tilmelding på løbsdagen fra kl. 09.15-09.45 i Viborg Atletik og Motions klubhus på Atletikstadion.
Sæsonens første serieløb ”Rundt om Søndersø”
- Visninger: 4715