Træningskonceptet AVIS-MARATON

Har du en drøm om at komme i form - prøv AVIS-MARATON

Ved 24 Timer ved havet i Sæby løb Kim Hansen overbevisende og vandt i suverænt DM24T.

På 24 timer kan man nå rigtigt meget – fx at tilbagelægge knap 233 km løb rundt og rundt på ca. 2 km lang rundstrækning.

Kim Hansen løb godt og fokuseret fra start til slut. Han holdt et stabilt pace og lå i front fra få timer inde i løbet og altså til slut. Ved slut var Kim således hele 15 runder eller godt 30 kilometer foran nummer 2.

DM24T2019 Podie KimHansen
DM-podiet. Fra venstre: Søren C. Graugaard (Mikkeller Running Club), Kim Hansen (Viborg AM) og Henrik Granlund (Greve Trim)

At holde sig i gang i 24 timers er hverken nemt eller ligetil og intet er givet på forhånd. Blandt ultraløbere hedder sig, at det eneste der er sikkert er, at den oprindelige plan ikke holder.
Således også for Kim Hansen, som i løbet af natten fik problemer med maven og efterfølgende måtte bruge nogle timer på, at komme sig. I løb forstås, for Kim havde ikke deciderede pauser. Enkelte gange sad han kortvarigt eller stod stille for at skifte tøj, men ellers holdt han sig i gang.

Efter løbet var det forståeligt nok en meget træt Kim Hansen, der kort inden medaljeoverrækkelsen havde svært ved at svare på, hvad der havde været hårdest eller sværest i løbet af de 24 timer.

Med på sidelinjen havde Kim sin kone Ulla og deres tre børn, som fra først på aftenen lørdag og helt frem til søndag aften hele tiden var med på sidelinjen. At turen først gik retur til Viborg søndag aften og ikke lige efter præmieoverrækkelsen over middag, skyldes et besøg fra Anti Doping Danmark. Når man udtages til dopingkontrol, må man først komme i bad og tage hjem, når man har afleveret en tisseprøve og det kan være sin sag, at få gang i systemet, når man har været i fuld gang i 24 timer!
DM24T2019 KimHansen 2
Kim Hansne havde selskab af sine to yngste børn på de sidste meter tilbage fra der hvor han stoppe, da løbet blev blæst af og tilbage start-/målområdet.

Med sejren og mesterskabet fulgte også en endelig udtagelse til VM 24T i Frankrig til oktober. Forude venter nu en periode med god restitution, inden træningen frem mod VM starter.  En restitution der altså er kommet lidt forsinket i gang pga. besøget fra Anti Doping Danmark.

Se samlede resultater her

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik