Sejre til hurtige Viborg AM løbere

Foråret er højtid for motionsløb og hver weekend giver god mulighed for alternativer til en almindelig træningstur.
Fra weekenden 29. – 30. april har vi modtaget følgende:

Aarhus Havneløb 2017
”Søndag d. 30. april kl 11.05 gik starten for mig, Henrik Gehlert, til årets udgave af Aarhus Havneløb. Jeg vil prøve kræfter med de lidt kortere distancer - således løb jeg en 5km flad rute ved havnen i dag. Det er at gå fra den ene yderlighed til den anden, da jeg for blot tre uger siden løb 27km trailløb med over 1900hm. Jeg har derfor den seneste uge forsøgt at få kickstartet mine ben igen ved at løbe nogle hurtige og korte intervaller. Jeg har aldrig før forsøgt at løbe en 5km distance, men én gang skal være den første.
Jeg havde Morten Stilling med som support til min udfordring. Det er altid fantastisk at have en god ven med sig til løb!
Planen for mig var at løbe PR på distancen, hvilket var lige til højrebenet. Jeg havde også en ambition om at løbe lige omkring 16 min.
Starten gik 11.05, hvor jeg fra start til slut ligger i front. Mange skarpe sving, ikke helt vågne vejvisere og en skøn med- og modvind var måske årsagen til, at jeg kunne presse mig selv de sidste 1500m grundet en vis arrigskab. I mål kom jeg - tilfreds - men nu endnu mere sulten.
Debut: 5km - 16:04”

Jesperhus Løbet
Fra Emil K. Aarestrup, som bor i Aarhus, men forsat er medlem af Viborg AM har vi modtaget dette:
”I weekenden deltog jeg i Jesperhus Løbet, hvor jeg løb 9,8 km i en tid lige over de 34 minutter i kuperet terræn. Vandt med over et minut til nærmeste forfølger, Sebastian Stensvig, og fik en rigtig god træning ud af det. Næste løb er på onsdag til COP run Århus, og derefter satser jeg på en god banetid på 5000m i løbet af sommeren”

 


Medlemsskab

Ønsker du at blive medlem i en af Viborg Atletik og Motion's afdelinger, skal du blot klikke på "bliv medlem nu!" herunder og udfylde formularen.

Bliv medlem nu!
Udmelding her