Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

Uden en vindmåler er alle længde- og trespring nationalt og internationalt ugyldige. Derfor har det skabt stor glæde, da en helt ny vindmåler blev indviet på Viborg Atletikstadion ved nordvestjysk stævne tirsdag 22. august.

Uden en vindmåler er alle længde- og trespring nationalt og internationalt ugyldige. Derfor har det skabt stor glæde, da en helt ny vindmåler blev indviet på Viborg Atletikstadion ved nordvestjysk stævne tirsdag 22. august.

For at et længde- eller trespring bliver godkendt, må der maksimalt være 2 meter/sekunds medvind eller ubegrænset modvind. Alle spring uden en vindmåling bliver derfor kasserede både på den nationale og internationale rangliste. Her kommer tvivlen ikke atleten til gode.

Derfor skabte det stor glæde, da der ved stævnet på Viborg Atletikstadion tirsdag den 22. august stod en nyindkøbt vindmåler ved sandgraven. Vindmåleren er sponsoreret af Den Jyske Sparekasse i Skals sammen med atleternes egen indsamling ved salg af lodder til Børnehjælpsdagen.

”Det er dejligt, fordi ens personlige rekord kommer med i statistikken. Det samme gælder jo også for andre atleter. Før følte de, at stævner i Viborg var lidt små, og nu tæller deres resultater også for dem. Når jeg kommer til stævner, så bliver jeg glad, når der er en vindmåler, for hvis jeg laver en personlig rekord, så tæller den”, siger en smilende Ditte Stærk Sørensen.

Træner Ole Trier Nørskov tilføjer: ”En vindmåler betyder, at vi kan registrere resultater, og at de kan blive anerkendt. Vi håber, at vi snart kan holde store stævner, men her mangler vi stadig et eltidsanlæg til løbediscipliner, fordi håndstoppede tider ikke medtages på den nationale og internationale rangliste”.

Viborg Atletik og Motion er i disse dage i gang med indsamling til projekt ”eltid på stadion”. Det samlede beløb til et eltidsanlæg er cirka 120.000 kroner.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik