Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

Selv om det bliver mørkt og koldt er der stadig fuld fart over Viborg AM’s unge løbere.

Selv om det bliver mørkt og koldt er der stadig fuld fart over Viborg AM’s unge løbere.

Vi har desværre måttet sige farvel til nogle af de ældste i gruppen, der efter endt studentereksamen er taget til storbyen for at studere og arbejde. Heldigvis er der kommet en halv snes søde, engagerede og dygtige yngre løbere til, så der er masser at glæde sig over i ungdomsgruppen.

Julklappsjagten i Göteborg:

I den første weekend af julemåneden var tre af de garvede unge draget til Julklappsjagten sammen med nogle af de unge fra atletik-gruppen.

De tre løb 1500 m (seniorheats), og alle satte ny inde-PR på distancen:

  • Elias Shifris blev nr. 3 i tiden 4.16.42
  • Marie Møller Schmidt blev nr. 2 i tiden 4.47.63
  • Mie Gam blev nr. 3 i tiden 4.47.82

 

Serieløb

Hjemme i Viborg blev der løbet Serieløb, og her deltog 8 af de unge (Mathilde, Sofia, Tenna, Thilde, Alexander, Laurits, Johan og Nikolai) med fine tider, placeringer og flere personlige rekorder rundt om Søndersø.

 

Julestævne i Skive

Lørdag den 9. december var hele 16 af de unge løbere draget til Skive.

De 12-13 årige pigers 3000 m heat var et rent Viborg-heat, og da det var første gang de 5 piger løb 3000 m indenfor, blev det til 5 flotte PR med gode indbyrdes fighter:

  1. Sofia Thirup: 11.25.36
  2. Mathilde Meedom Larsen: 11.25.40
  3. Amalie Bro Pedersen: 12.01.11
  4. Sophie Olivia Kortnum: 12.02.11
  5. Thilde Sigga Agger Nielsen: 14.01.35

 

De 16-17 årige piger løb 3000 m i senior-heat, og alle 4 satte også nye inde-PR:

  1. Mie Gam: 10.07.78
  2. Marie Møller Schmidt: 10.20.58
  3. Emilie Jepsen: 10.50.04
  4. Johanne Hyldgaard Bach: 11.00.34

Marie og Emilie stillede også op i 800 m, og løb i henholdsvis 2.30.21 og 2.32.99.

6 af drengene løb også 3000 m med PR til de 4 førstnævnte:

  • Rune Ib Hansen (nr. 2, 12-13 år): 11.02.40
  • Laurits Berntsen (nr. 1, 14-15 år): 9.54.94
  • Johan Enevoldsen (nr. 1, 16-17 år): 10.59.37
  • Alexander Tengblad Nikolaisen (nr. 1, senior-heat): 8.55.01
  • Elias Shifris (nr. 3, senior-heat): 9.03.51
  • Marc Laursen (nr. 4, senior-heat): 9.07.22

Endelig løb Carl Christian Burvil 800 m i tiden 2.06.64, hvilket rakte til en 3. plads i senior-heatet.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik