Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

De vestdanske ungdomsmesterskaber i atletik blev i weekenden afviklet på Skives atletikstadion. Viborg Atletik og Motion havde 9 unge atleter til start, det resulterede i en lang række personlige rekorder (PR) og nyttig mesterskabserfaring. Men også flere medaljer: 1 guld, 2 sølv og 3 bronze til de dygtige unge fra Viborg AM. 

Hos 12 års drenge stillede Carl-Christian Burvil op på 1000 m distancen. Straks fra start gik Carl-Christian i front og øgede forspringet hele vejen til mål. Tiden blev 3.09.57 PR og en fortjent guldmedalje var hjemme. På samme distance hos drenge 13 år havde Viborg AM Rasmus Rose-Hansen til start. Rasmus løb fremragende i tiden 3.08.64 PR, men måtte dog se sig overhalet på sidste omgang og kunne modtage en flot sølvmedalje. Dagen inden deltog Rasmus Rose-Hansen også på 600 m distancen og her gav tiden 1.44.71 PR endnu en sølvmedalje.

 

Hos drenge 13 år deltog også Bjarke M. Pedersen. Bjarke satte to personlige rekorder og fik to bronzemedaljer med hjem. Bjarkes resultater: Kuglestød 9,07 PR og bronzemedalje, diskoskast 22.26 PR og Bronzemedalje og spydkast: 22,86 nr. 10.

Mathias Skov Hansen, drenge 14-15 år, deltog i højdespring med 1,35, længdespring med 3,97 PR og 100 m med 14.81.

Hos 14-15års piger havde Viborg AM hele tre piger med. Alle tre løb 200 m og 800 m. Også her var der en lang række PR. Ida Hald løb 200 m på 30.87 PR, 300 m på 47.92 PR og 800 m på 2.41.20. Louise Albeck Larsen løb 200 m på 31.16 PR og 800 m på 2.41.20 PR. Amanda Hvidberg Rasmussen løb 200 m på 33.24 PR og 800 m på 3.27.64. Ida og Louise løb nøjagtig samme tid på 800 m, selv om de løb i forskellige heat, så det er godt ramt!

Endelig havde Viborg AM to drenge med i klassen for drenge 16-17 år. Mads Kjærsgaard løb 800 m i tiden 2.08.52 – tæt på PR og det gav en bronzemedalje. Sidste Viborgdeltager var Emil Aarestrup Kortbæk der satte PR på 5000 m med 16.57.73 på 4. pladsen, lige uden for medaljerækken.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik