Thijs Nijhuis stillede søndag til start ved Warande Cross i Holland, hvor han i et stærkt internationalt felt sigtede efter at få testet formen inden EM cross d. 14. december.
Thijs Nijhuis stillede søndag til start ved Warande Cross i Holland, hvor han i et stærkt internationalt felt sigtede efter at få testet formen inden EM cross d. 14. december.
Kulissen var perfekt, 12 grader ingen vind og masser af tilskuere. Ruten var en lille omgang af 600m også fem omgange på lidt over 1800m, i alt lige præcis 10 km. Underlaget var for det meste hårdt, men havde dog både bmx bump, store træstammer og indlagt løse sandstykker.
Om løbet fortæller Thijs:
- Efter en hård træningsuge lagde jeg roligt ud og lå nr. 55 efter den lille omgang på de 600 m. , men det var rent kaos i starten. Jeg begyndte stille og roligt at sluge den ene løber efter den anden, og ender faktisk med at bliver nr. 14 sammenlagt i 31.25, omkring 1.20 min efter vinderen, hvilket med tunge ben er et virkelig godt delresultat mod EM.
Placeringen rakte til en fornem podieplads for U23 løbere, kun slået af sidste års europæiske mester, så det var ikke en hr hvem som helst!
Alt i alt en kæmpe oplevelse ved et fantastisk løb for Thijs, som nu har fuldt fokus på den afsluttende træning frem mod EM om godt 2 uger.