Initiativet til dannelsen løbetræningen under navnet "Avis-maraton" i Viborg blev taget i efteråret 2000.
Avis-maraton var de første mange år et samarbejde mellem Viborg Atletik og Motionsforening og Viborg Stifts Folkeblad, men fra sæsonen 2010 hører projektet udelukkende under Viborg Atletik og Motionsforening.
Formålet med Løb-Motion er:
- at deltagerne uden nogen særlig løbeerfaring, trænes op til at gennemføre et 10 km testløb ultimo marts samt et 10 km eller et halvmarathon primo juni. Efter sommerferien er træningen målrettet Vestjysk Halvmarathon i Holstebro, primo november.
- at hver deltager kan få tilbudt et træningsprogram på basis af nuværende træningstilstand m.m..
- at træningen er baseret på træning med konstant tempo i træningsgrupper. Der indgår ikke mere avancerede træningsmetoder, som intervaltræning og bakketræning m.m. Deltagerne skal selv vælge tempogruppe. Formålet med træningen er, at flest muligt skal kunne gennemføre træningen uden at få skader, der kan relateres til deres løbetræning.
Gennem en række arrangementer i løbet af træningsperioden bliver deltagerne informeret om skadeforebyggelse, ernæring, træning m.m. i relation til løb. Derudover bliver der afholdt sociale arrangementer.
Hver torsdag er der fællestræning kl. 18.00 fra Viborg Atletikstadion, Vinkelvej i Viborg. Vi løber i tempogrupper fra 8 min/km til 5 min/km.
Erfarne trænere hjælper dig og er altid parate til at svare på spørgsmål om løb og træning.
Udvalg:
Løb-Motion er en del af Viborg Atletik- og Motion, men har sin egen styregruppe, der tilrettelægger træning, arrangementer m.m.
Gruppen består af repræsentanter fra de forskellige tempogrupper.