I alt 68 løbere gennemførte de 5,72 km rundt om Søndersø.
Sæsonens andet serieløb ”Rundt om Søndersø” blev afviklet søndag formiddag med Viborg Atletik og Motion som arrangør. I alt 68 løbere gennemførte de 5,72 km rundt om Søndersø.
Hurtigst var Sebastian Stensvig fra Skive AM med tiden 18.15 minutter. Marc Laursen Fra Viborg AM blev nummer to i tiden 18.31 minutter og på tredjepladsen Emil Aarestrup med tiden 18.33 minutter.
Hos kvinderne vandt Therese Helk Olesen Skive AM med tiden 22.51. På andenpladsen kom Sofia Thirup Viborg AM med tiden 23.13 minutter, og på tredjepladsen Marie Møller Schmidt med tiden 23.15 minutter.
Anders Christiansen, som har deltaget i samtlige serieløb, løb serieløb nummer 167 i tiden 38.28 minutter, hvilket rakte til en placering som nr. 45 hos mændene.
Næste serieløb ”Rundt om Søndersø”, som bliver serieløb nummer 168, afvikles søndag den 3. december 2017 med start og mål på Søndersøstien neden for Viborg Atletikstadion. Der er tilmelding på løbsdagen fra kl. 09.15-09.45 i Viborg Atletik og Motions klubhus på Atletikstadion.