Træningskonceptet Løb-Motion

Har du en drøm om at komme i form - prøv Løb-Motion

 

I sidste weekend var vi i Esbjerg til talentsamling og 3. omgang af Vinterturnering. Denne gang var det kun mellem/lang løbere, men til gengæld var det både U20 og U18. Det var sjovt og meget interessant.

Samlingen startede fredag eftermiddag med indtjekning på et flot og lækkert vandrehjem i historiske rammer. Herefter løb vi en kort og rolig tur, hvor vi bl.a. løb en omgang på ruten til Vinterturnering. Det var en god tur, og bagefter stod den på mexicanske pandekager i Esbjergs klubhus. Efter aftensmaden var vi til et spændende foredrag med ernæringsekspert Katrine Ryvig. Her lærte vi om alt fra kulhydrater til sportsdrikke. Vi lærte, at man skal tænke over at spise varieret, men at det samtidig ikke skal fylde for meget. En tommelfingerregel som hun foreslog os at bruge, er at 80 procent af tiden skal man tænke over at spise sundt og varieret. Hvis man gør det, kan man til gengæld godt tillade sig at spise, hvad man vil de sidste 20 procent af tiden.

Efter en god nats søvn fik vi en lækker morgenmad med nybagt brød. Det sidste på programmet inden vi skulle løbe var en præsentation af kommende internationale stævner og en ny træningsplatform, som fremover skal bruges af U20 løberne på bruttolandsholdet.

Nu var der fuld fokus på løbet. Det var en 18*1 kilometer crossstafet. Vi var tre på hvert hold. Det var et stort stævne med hele 59 hold, Viborg deltog også med 3 hold. Det var en fed rute, og for vores vedkommende blev det til en 4. plads for Junior drenge. Lasse, Andreas og Lauritz deltog også med en god præstation. De fik en 11. plads i et stærkt felt. Christina, Sophie og Marie løb også et flot løb. De løb ind til en 6. plads. Så det var en god præstation af Viborg og et godt afviklet stævne.

Alt i alt var det igen en rigtig god samling og et fedt stævne.

Forfattere: Emil, Noa og Lynge.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik