Træningskonceptet Løb-Motion

Har du en drøm om at komme i form - prøv Løb-Motion

 

De seneste to weekender er der blevet afviklet danske indendørsmesterskaber i atletik i Skive. Først for seniorer og senest for ungdom (14-22 år).

Fra Viborg deltog Elias Shifris til senior DM den 27. februar i 800 m.
I et tæt opløb sikrede han sig en flot sølvmedalje i tiden 1.56.37 et halvt sekund fra sejren og med kun et hundrededels sekund ned til tredjepladsen.

Denne første weekend i marts deltog 7 af de unge til DMU, og de hjemtog 3 sølv- og en bronzemedalje samt 8 personlige rekorder (PR).

Caroline Christensen Nordentoft (14-15 år) debuterede til DMU med PR og en fornem sølvmedalje på 3000 m i tiden 11.29.41. Dagen efter stod den på 1500 m, hvor det igen blev til PR og en 6. plads i tiden 5.23.58.

Bastian Poulsen (14-15 år) havde valgt at løbe 800 m og 1500 m. Begge dage blev det til 11. pladser, og en ny PR på 1500 m: 5.09.69.

Lasse Boesenbæk (16-17 år) var det tætteste Viborg kom på en dansk mester, idet han førte 800 m helt til slut, hvor han desværre syrede til og måtte se sig besejret med 9 hundrededele af et sekund. Men han kan være stolt af PR og en fin sølvmedalje i tiden 2.08.97.

Lynge Mejlvang Hansen (16-17 år) er ligesom Emil og Noa lige rykket op i 16-17 års gruppen, så de tre drenge fik hård konkurrence. Lynge løb ikke desto mindre en flot bronzemedalje hjem på 3000 m i tiden 9.49.00, der er ny PR. Dagen efter løb Lynge i B-heatet på 1500 m, hvor han førte fra start til slut og tangerede sin PR i tiden 4.30.93, hvilket samlet rakte til en 6. plads.

Emil Møller Schmidt (16-17 år) løb 800 m lørdag, hvilket i tiden 2.15.74 rakte til en 9. plads. Søndag satte han med en flot spurt en ny PR på 1500 m i tiden 4.41.77, hvilket rakte til en 8. plads.

Noa Nielsen (16-17 år) løb en flot 5. plads i hus på 3000 m i ny PR: 10.17.58. Søndag blev det til en 12. plads på 1500 m i tiden 4.54.87.

Laurits Berntsen (20-22 år): den sidste sølvmedalje stod Laurits for på 800 m, hvor det også blev til ny PR: 2.00.39.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik