Viborg AM har haft deltagere med til DMU og LM, begge steder blev der hentet medaljer. Ved de danske mesterskaber for ungdom (DMU) blev det til en sølv- og en bronzemedalje og ved DGI’s Landsmesterskaber (LM) blev det til to sølvmedaljer til de unge fra Viborg AM.
Den 10.-11.09. deltog seks af de unge løbere ved DMU på Hvidovre Atletikstadion:
Caroline Nordentoft, P14-15, opnåede en sølvmedalje på 3000 m i tiden 11.40.87 og en 4. plads på 1500 m i tiden 5.36.46.
Bastian Lindholdt Poulsen, D16-17, løb 800 m i tiden 2.21.79 som nr. 5 og 1500 m i tiden 4.52.17 som 11. Begge løb var i nye PR.
Lynge Mejlvang Hansen, D16-17, opnåede en bronzemedalje på 5000 m i tiden 16.21.24 i ny PR. Desuden løb Lynge 1500 m også i ny PR med tiden 4.17.80 som nr. 8.
Emil Møller Schmidt, D16-17, satte PR på 800 m i tiden 2.07.98 som nr. 5. Emil satte også PR på 1500 m i tiden 4.29.15 som nr. 11.
Lasse Boesenbæk, D16-17, løb 800 m i tiden 2.03.85 i ny PR og som nr. 5. Desuden blev Lasse nr. 10 på 1500 m i tiden 4.21.31.
Noa Nielsen, D16-17 blev nr. 16 på 1500 m i tiden 4.52.20
Foto: 13-årige Luca Torres Sølager flyvende i længdespring til LM
Den 3.-4.09. deltog Luca Torres Sølager, D12-13, ved LM i Korsør, hvor han fik sølv både på 80 m i tiden 11.27 (3/100 fra guldet) og i længdespring med 4,71, der er ny personlig rekord (PR).