"- Jeg gav den bare fuld gas fra start, det er det der fungerer bedst for mig!"
Louise Bækby Hansen kronede tirsdag aften et helt utroligt forår med at vinde Søndersøløbet 2013.
I tiden 21:23 satte Louise Bækby Hansen tirsdag aften alle konkurrenterne på plads og vandt i fin stil årets Søndersøløb.

Suveræne VAM kvinder
Med sig på podiet havde hun Ulla Binderup Jacobsen som i lighed med sidste år kom i mål som nummer 3. Lige uden for præmierækken kom Sanni Pedersen ind på en flot 4. plads. Foruden de tre gjorde en lang række kvindelige VAM løbere sig positivt bemærket – i alt 8 ud løbets første 10 kvinder er således medlem af Viborg Atletik og Motion. Flere stillede til start for deres sponsorer på dagen.
Chris på podiet igen
Hos herrerne kom Chris Fischer i mål på en flot anden plads med tiden 18:57 – og blev dermed bedste lokale løber, i det aftenen vinder Jesper Faurschou ikke er bosat i Viborg, men stillede til start i kraft af sit ansættelsesforhold hos Viborg Gymnasium & HF. Chris gentog således sin placering fra sidste års løb.
Stærk ungdom
Løbet blev også et bevis på, at Viborg Atletik & Motion har en stærk ungdomsafdeling med mange talentfulde løbere. Hos herrerne opnåede Magnus Højen og Emil Kortbæk Aarestrup således flotte placeringer i top 10. Særligt Magnus var efter løbet langt fra tilfreds med sin præstation, så mon ikke vi kan forvente os mere fra hans side. Også Mads Kjærsgaard, Carl Christian Burvil og Ivan Riise gjorde det godt.
Hos pigerne imponerede særligt Agnes Holm og Kathrine Monberg og Ida Hald, som alle løb sig i top 10.