Tanken spirede i dagene efter Thy Trail Marathon tilbage i februar i år, hvor jeg desværre måtte udgå ved 36-37 km efter en fibersprængning i én af de stabiliserende underbensmuskler (peroneus lo...ngus).
I de følgende dage kommunikerede jeg lidt med Jesper Noer, som vandt løbet (og som jo også har vundet adskillige andre ultraløb), og som jeg egentlig havde haft glædet mig til en rigtig god dyst med, men hvor nævnte skade så desværre fik det til at slutte på en anden måde end ønsket. Efter alt at dømme havde jeg alligevel slet ikke kunne matche Jesper i Thy selv uden skade, men i.f.m. vores kommunikation opstod i hvert fald hurtigt tanken om at ville finde anledning til at forsøge mig med en 'revanche' en anden god gang.
Første punkt på min personlige dagsorden blev en vellykket 71 km træningstur, da benet atter var klar på fuld belastning, og næstefter stod den bl.a. på Aalborg Brutal Marathon, som jeg kunne vinde med god styrke og overskud. Herefter blev fokus vendt med Ultraløbet Gendarmstien, hvor jeg kunne se, lejligheden for revanche ville opstå, idet Jesper på daværende tidspunkt også var tilmeldt.
Sidenhen kom andre forpligtelser så desværre på tværs af Jespers plan, og jeg måtte rette fokus mod, hvad der ellers ville være af konkurrenter. De fleste pile pegede mod Kenneth Kofod, som jeg intet forhåndskendskab havde til, og så var min egen lille dark horse faktisk Claus Bech, som jeg jo kender fra hans unge dage, hvor vi var klubkammerater i Viborg AM, og hvor han kunne løbe 10 km på 32 minutter samt marathon på 2:32 - og som jeg ved, der har rigtig god erfaring med trail- og andre ultraløb.
Selv er jeg oprindeligt en rigtig asfaltfræser, som i mange år har gjort mig mest i landevejsløb op til marathondistancen, og hvor løb i skov og udfordrende terræn altid giver mig indre billeder af en sammenligning med Disney's Bambi på glatis. Jeg har trænet mig op til at være forholdsvis stærk på regulære bakker, men trods mange timer i skov og på marker m.m. er jeg mildest talt ikke nogen baletdanser, når terrænet bliver kringlet og udfordrende.
Ultramæssigt har jeg tidligere løbet bl.a. 70 km i Kiel i 1995, Mariager Fjord Rundt 56,8 km i 2010 og 55 km i Grenå ligeledes i 2010. Til træning har jeg udover ovennævnte tur på 71 km løbet 50-57 km 3-4 gange spredt ud over 10-15 år.
Op til Gendarmstien har jeg brugt en del tid på at undersøge, hvad jeg ville få brug for af udstyr. Og når jeg til at starte med så billeder og læste artikler, blev jeg temmelig overrasket over at se, hvor mange rygsække, vandflasker, drikkeblærer, tøj, hatte og specialudviklede sko, det så ud til, der var den gængse påklædning. Tæt på var jeg derfor at tænke, at sådan måtte det jo nok være, men dog valgte jeg at forhøre mig lidt ved både Claus Bech og Henrik Leth Jørgensen om, hvad der ville være tilstrækkeligt, lige som jeg valgte at lytte til min egen indre stemme om "keep it simple" og "do it – but don't overdo it".
Slutudfaldet af mine overvejelser blev, at jeg valgte mig et par Karhu Flow Trail med rigtig god støddæmpning og en let trail-profil, korte strømper, almindelige løbeshorts, en almindelige løbesinglet og et helt enkelt Salomon-bælte, hvor jeg kunne have en foldekop, en jakke, min mobiltelefon og en enkelt 600 mililiters drikkedunk. Und nix weiter af nogen slags...
Drikke- og energimæssigt er det i mine øjne elementært, at kroppen skal have så meget væske undervejs, som den overhovedet kan optage; d.v.s. mellem 5-800 ml i timen for mit vedkommende, når der også skal lidt kulhydrat gennem systemet. Hvad sidstnævnte angår, er det også elementært, at den maksimale koncentration, som kroppen kan håndtere, uden at det går ud over en optimal væskebalance (som i modsætning til, hvad mange tror, er endnu vigtigere end energitilskud) ligger mellem 4 og 8 procent, afhængig af, hvor varmt det er.
Planen var derfor lagt som følger:
500 ml drikkes minuttet før start á 5,5% = 27,5 gr. kulhydrat
600 ml drikkes fra dunk mellem 5-15 km incl. elektrolyt og 7,7% = 46,2 gr. kulhydrat
600 ml drikkes i én omgang ved Depot 1 som GU-energidrik á 5,2% = 31,2 gr. kulhydrat
600 ml drikkes fra dunk mellem 25-35 km som GU-energidrik á 5,2% = 31,2 gr. kulhydrat
600 ml drikkes i én omgang ved Depot 2 som GU-energidrik á 5,2% = 31,2 gr. kulhydrat
600 ml drikkes fra dunk mellem 45-55 km som GU-energidrik á 5,2% = 31,2 gr. kulhydrat
I alt således planlagt 3,5 liter med i alt 198,5 gr. kulhydrat = 5,6% gns. koncentration.
Jeg havde bevidst ingen plan om at medbringe hverken gel'er, energibarer eller andet udover ovennævnte, i den erkendelse, at uanset hvad form, kulhydraterne har, så gør de kun mere skade end nytte, når man overskrider den optimale mængde, kroppen kan optage i timen, både fysisk/faktisk og under behørig hensyntagen til maksimal væskeoptagelse. Og med min ovennævnte plan var jeg sådan set fuldt 'booket' med, hvad der kunne lade sig gøre at optage, med den eneste ekstra mulighed, at ville det være køligt, og/eller ville der blive løbet ekstra langsomt, kunne der suppleres med cola á 10,5% koncentration i de to depoter.
Jeg medbragte heller ingen saltsticks, men havde foregående dage taget lidt calcium/magnesium tabletter, samt spist godt med kartofler og bananer (kalium), lige som jeg endelig på selv dagen havde taget 2*250 mg natriumklorid i timerne op til start.
Undervejs på ruten blev det i øvrigt hurtigt mærkbart, at sol og varme slog endnu hårdere, end nogen nok havde kunnet forestille sig, og i forhold til ovennævnte plan valgte jeg derfor at drikke 600 ml rent vand i stedet for energidrik ved Depot 2, sådan at jeg med sikkerhed ville kunne få det igennem systemet uden forsinkelse. Jeg kom dermed til at 'mangle' 31 gram kulhydrat, men det har faktisk langt mindre betydning, end de fleste forestiller sig, fordi de kulhydrater, man her indtager, alligevel mere går til servicering af hjernen end til egentlig forbrænding og fremadrettet energi. Beslutningen føles også efterfølgende helt rigtig, da jeg kunne mærke, at jeg trods varme aldrig tørrede ud og gik 'kold' på den bekostning.
Racemæssigt udfoldte løbet sig således, at vi til at starte med var en gruppe på 4-5 mand, som forholdsvis hurtigt skilte os ud fra resten af feltet, og hvor jeg i lang tid valgte at lægge mig bagest for at se de andre løbere lidt an og lade tid gå, inden det ville blive alvor.
Ved 5-6 km fik vi desværre drejet til venstre, hvor vi skulle have været til højre, og inden vi fik opdaget miséren og fandt tilbage til ruten igen, havde det kostet os ekstra 2,5 kilometer. Herligt, for så vidste vi da, at uret ville runde 60 km inden mål
Over stok og sten gik det herefter stille og roligt incl. endnu en afstikker fra ruten á en halv kilometers penge, vil jeg tro. Kenneth Kofod havde åbenbart ikke dagen, og Claus Bech valgte et meget forsigtigt udgangstempo, så da vi rundede det første depot, var vi faktisk allerede reduceret til kun 2 mand; Jacob Agger Troelsen og undertegnede.
I depotet havde vi tydeligvis forskellig taktik, for mens Jacob drønede lige igennem nærmest uden at ænse noget, valgte jeg at stoppe op og følge min plan. Først fylde den tomme 600 ml dunk med energidrik én gang, bælle det hele så hurtigt som muligt, og dernæst fylde den én gang til for at tage med videre. Det føltes som en evighed at stå der og næsten ikke kunne synke det hele. Men jeg insisterede, og bagefter kan jeg se, at det ikke kostede mere end 20-25 sekunder, som ventet.
Halvanden kilometers penge senere indhentede jeg Jacob igen, og hvor han mellem 15 og 23 km hver gang havde fulgt mig tæt, når jeg satte tempo omkring 4.00 min/km på flade stykker, valgte han omkring 26-27 km at lade mig løbe, da jeg gjorde det igen. Fra da af så vi ikke hinanden før mål.
Behageligt cruise á ca. 4.10-4.30 min/km i gennemsnit er herefter bedste betegnelse for de følgende kilometer ud til Depot 2, som efter kortet skulle komme ved 38-39 km, men som på min gps kom ved lige præcis 42,2 km. Her drak jeg som nævnt ovenfor 600 ml rent vand og fyldte efterfølgende dunken med 600 ml energidrik og drog videre på, hvad jeg selv følte som dejligt frisk ben, der var klar til sidste stræk.
Men BANG, så skal jeg da lige love for, ruten ændrede karakter. Ikke i min vildeste fantasi havde jeg kunnet forestille mig, hvor svære de der rullesten over ca. halvanden kilometer ville være at løbe på, og hvor meget de ville gå i benene på én. Jeg stolpede og stavrede det bedste afsted i et tempo á ca. 6.45 min/km over flere kilometer, og var hele tiden ved at falde eller miste koncentrationen i opgivende endeløshed, hvor man jo i lang tid ingen fornemmelse havde af, hvor længe det ville blive ved. Jeg tænkte mange gange her, at nu ville Jacob sikkert komme og indhente mig igen, for jeg syntes virkelig, at jeg løb langsomt af ren og skær balance- og fodfæstemæssig umulighed. Men efterfølgende går det op for mig, at der nok næppe er nogen, der har klaret strækket væsentlig hurtigere, når det kommer til stykket.
Oppe igen fra stranden kom så de små lækre stykker singletracks i et dejligt skovstykke, som ser så fine ud på billeder, men som med sine uendeligt mange sving og rødder m.m. bare slet ikke er det, man er gearet til der, og hvor der uanset anstrengelse bare ikke rigtig kommer fart på uret igen. Og efter skoven stod den så på mere løb på strand og i vand samt bakker! Sidstnævnte ser også flotte ud på billederne, men damn, de var tunge at danse på, faktisk også rent nedløbsmæssigt
Da de forudgående meldinger, som jeg havde fået mellem de to depoter, havde lydt på først 4 minutters forspring og sidenhen komfortable 7 minutters forspring, må jeg tilstå, at efter at de værste stykker af ruten reelt var overstået (42-53 km på gps'en), men der endnu var 7-8 km hjem, så gik der selvmedlidenhed og manglende fokus i det for mit vedkommende, hvorfor jeg fandt ind i et knap så hårdt hygge-mode med almindeligt træningstempo á 5.00-5.30 min/km helt frem til den aller sidste kilometer på asfalt, hvor jeg af forfængelighedsmæssig årsag lige måtte tjekke, om der stadig var flow, hvis det var nødvendigt. Det blev således til et friskere pace på 4.28 min/km de sidste 1.000 meter. Slutdistancen lød iflg. gps'en på 61,13 km incl. to vildveje og ca. 100 manglende meter, hvor jeg refleksmæssigt var kommet til at stoppe uret, da vi standsede en bil og spurgte om vej. Den officielle sluttid blev 4:50.14 timer, hvoraf jeg nok alt i alt har stået stille ca. 1.30 minut.
I mål var der heldigvis god tid til at nyde det lækre udvalg af forplejning med både kolde colaer, cacaomælk, chips m.m., og da jeg efter 11 minutter kunne se nr. 2 løbe i mål, viste det sig til min store glæde at være Claus Bech, som havde løbet dagens måske aller mest veldisponerede løb og arbejdet sig stille og roligt frem i feltet fra en 6. plads ved første depot til nu altså nr. 2 i mål. Til gengæld var Kenneth Kofod desværre gået rigtig meget ned på en dag, hvor varmen tilsyneladende gjorde det onde ved ham (av-av), mens Jacob Agger Troelsen reddede sig hæderligt hjem på en 3. plads et minuts penge efter Claus.
Slutkonklusion: En fed tur, som gi'r en lyst til at prøve igen. Og stor respekt og anerkendelse til arrangørerne (Thure, Moses m.fl.), som havde stablet et rigtig fint arrangement på benene!
Læs hvad Viborg Stifst Folkeblad skriver her
