Så er der ikke mange dage til at det går løs. Der er rigtigt mange ting der skal falde på plads i et så stort arrangement som Viborg Halvmarathon, og i år har vi fået ekstra udfordringer af at vi har flyttet arrangementet op på Paradepladsen.
De nye ruter betyder at der bliver brug for en del vejafspærringer, da vi skal løbe ind og ud af byens centrum på en lørdag formiddag, hvor der typisk er den del trafik. Men du skal som løber være opmærksom på, at ruten ikke bliver bilfri. Det betyder, at du mange steder vil møde anden trafik som både skal tage hensyn til dig, og som du skal tage hensyn til.
Du skal derfor holde dig til fortove og cykelstier og ikke løbe midt på vejen. Enkelte steder vil vejvisere og Hjemmeværnet vise dig i hvilken side af vejen du skal løbe, og ellers er hovedreglen at du løber i højre side af vejen - således at du følger den øvrige trafik.
Hvis dine familie og venner skal ud og se dig løbe, skal I være opmærksom på hvilke dele af byen der er spærret af - det kan du læse mere om på www.snapsting.dk under afsnittet Praktisk og derunder Afspærringer.
Vi håber at vi alle får en dejlig dag lørdag d. 28. juni