Årets sidste serieløb "Rundt om Søndersø" blev afviklet søndag formiddag med Viborg Atletik og Motion som arrangør. Lidt regn og en frisk vind mødte løberne rundt om Søndersø.
Årets sidste serieløb "Rundt om Søndersø" blev afviklet søndag formiddag med Viborg Atletik og Motion som arrangør. Lidt regn og en frisk vind mødte løberne rundt om Søndersø.
To løbere kom samtidig ind over målstregen i nogle flotte vindertider. Emil Aarestrup og Morten Stilling fik begge ny PR for en omgang rundt om Søndersø med tiden 18.39 minutter. På tredjepladsen kom Jacob Flintholm med tiden 19.57 minutter.
Hos kvinderne vandt Ulla Binderup Jacobsen i tiden 22.25 minutter. På andenpladsen kom Kirstine Horn med tiden 24.38 minutter og på tredjepladsen Christina Shifris med tiden 24.53 minutter.
Anders Christiansen, som har deltaget i samtlige serieløb, løb serieløb nummer 147 i tiden 38.39 minutter. I alt 41 løbere gennemførte dagens løb, heraf var de 8 kvinder.
Resultatlisten kan ses her.
Næste serieløb "Rundt om Søndersø" afvikles søndag den 4. januar 2015 med start og mål på Søndersøstien neden for Viborg Atletikstadion. Der er tilmelding på løbsdagen fra kl. 09.15-09.45 i Viborg Atletik og Motions klubhus på Atletikstadion.