Træningskonceptet Løb-Motion

Har du en drøm om at komme i form - prøv Løb-Motion

Efter syv serieløb ”Rundt om Søndersø” kunne der i dag kåres en samlet vinder for kvinder og for mænd i sæsonen 2014/2015, hvor de fire bedste placeringer i løbet af sæsonen talte med.

Efter syv serieløb ”Rundt om Søndersø” kunne der i dag kåres en samlet vinder for kvinder og for mænd i sæsonen 2014/2015, hvor de fire bedste placeringer i løbet af sæsonen talte med.

 

Ulla Binderup Jacobsen var hurtigste kvinde i dagens løb, og med 5 førstepladser gennem sæsonen, var hun en klar vinder af kvindernes konkurrence. Hos mændene kom Emil Aarestrup i dagens løb ind på en andenplads, og med tre førstepladser gennem sæsonen, blev han ligeledes en klar vinder af mændenes konkurrence. De to vindende løbere, som stiller op for Viborg Atletik og Motion har gennem det sidste år sat mange personlige rekorder. Emil Aarestrup, der går i 3g på Viborg Katedralskole, er bare en af mange talentfulde unge løbere fra Viborg Atletik og Motion.

Der var sæsonrekord i søndagens serieløb ”Rundt om Søndersø” hvor 57 mænd og 35 kvinder stillede til start. Viborg Gymnasium & HF´s løbeklub havde 14 løbere til start. Hurtigste mand var Sune Andersen

med den flotte tid 18.36 minutter. På andenpladsen kom Emil Aarestrup i tiden 19.14 minutter, og på tredjepladsen Erik Holm i tiden 19.52 minutter.

Hos kvinderne var Ulla Binderup Jacobsen hurtigst med tiden 22.28 minutter. På andenpladsen kom Belinda Ditlevsen i tiden 23.06 og på tredjepladsen Gitte Søgaard Ulstrup i tiden 24.10 minutter.

Anders Christiansen gennemførte sit serieløb nummer 151 i tiden 38.47 minutter. Resultatlisten kan ses her .

En ny sæson med serieløb ”Rundt om Søndersø” starter søndag den 4. oktober 2015 kl. 10.00.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik