Viborg AM Tri- og duathlon

Det sportslige højdepunkt for flere af Viborg AM’s triathleter løb af stablen søndag den 21. august til IRONMAN COPENHAGEN.


Det sportslige højdepunkt for flere af Viborg AM’s triathleter løb af stablen søndag den 21. august til IRONMAN COPENHAGEN. Dagen hvor mange måneders træning skulle kulminere og retfærdiggøre de mange timer i bassinet, på jernheste og ikke mindst i løbeskoene. For en stor del af deltagerne var der endda tale om en debut på kongedistancen.

Deltagerne til IRONMAN COPENHAGEN har måske nok 15timer45minutter til at gennemføre de 3,8km svømning i vandet ved Amager Stranpark, 180,2 km cykling i og omkring København, samt afsluttende 42,2 km løb i hjertet af København, men allerede midt på ugen åbnes ballet.

I ugen op til selve Ironman konkurrencen afholdes en række aktiviteter, udstillinger mv., hvilket er med til at sætte rammerne og skabe atmosfære allerede flere dage før raceday. Flere af deltagerne fra Viborg ankom til København midt på ugen for populært at ”afklimatisere” – mærke saltvandet, inspicere cykel- og løberuten. Måske det lyder overkilled – men med de mange træningstimer som ligger bag gennemførslen af en Ironman er det bagateller, og netop bagateller skal absolut ikke ødelægge festdagen.

På raceday åbnede startområdet kl 05:00 med start kl. 07:00. Med indførslen af en ny startprocedure, skulle triathleterne selv positionere sig i forhold til forventet svømmetid, for herigennem at give en bedre svømmeoplevelse. Vandet fremstod på sådan en søndag morgen eksemplarisk – lun, ingen bølger eller brandmænd af betydning.

Efter de 3,8 km svømning stod menuen på 180,2 km cykling ud af København mod det nordlige Sjælland og retur for herefter at køre turen én gang mere. Forholdene på cyklingen var tæt på optimale set i forhold til det danske sommervejr, som vi har været begunstiget med i år. Temperaturen var dejlig afkølende, hvilket skabte massiv havgus op langs hele Strandvejen (også kl. 11 om formiddagen) samt let vind. Så der var ingen undskyldning for ikke at give den gas og vride nogle watt ud af jernhestene.

Efter at have inspiceret rundstrækningen to gange gik turen tilbage til Københavns centrum, hvor snørebåndene skulle spændes. Løberuten var 4 omgang af ca. 10,5 km langs havnepromenaden, hvor deltagerne bl.a. blev ført forbi Christiansborg, Nationsbanken, Esplanaden for at vende om ude ved den lille havfrue. Den danske sommer var efterhånden ved at vise sig fra sin allerfineste side og temperaturen nærmerede sig vel snart de 25 grader. Når solen skinner fra en skyfri himmel, kroppen har været aktiv i adskillige timer med en konstant puls på 80% af max uden pauser, var det næsten for meget af det gode, hvilket flere triathleter desværre måtte konstatere på den kedelige måde – DNF.

Naturligvis kom alle triathleter fra Viborg AM stærkt igennem og viste med bravur, at træning betaler sig. Hvor der er vilje er der vej.. og naturligvis, når der er opbakning fra familie og venner er alt muligt. Hvor var det fantastisk at komme rundt på ruten og møde de mange heppende tilskuere til de ca. 3.000 deltagende, men fedest af alt var det, at komme forbi de mange familiemedlemmer, venner og bekendte som havde taget turen til København for at bakke op og gøre dagen endnu mere speciel.    

Selvom dagen var hård ved alle mænd er ingen forskrækket fra at hoppe i uniformen igen og præsentere Viborg – om end det måske ikke bliver til en ny Ironman den næste måned eller to.

Resultater:

Chris Middelhede – 09:23:26 (PR)

Jesper Madsen – 09:34:19

Mikkel Andersen – 09:35:53 (PR - debutant)

Christopher Brixen – 09:38:18 (PR - debutant)

Allan Madsen – 10:00:00

Torben Hansen – 12:19:51 (PR - debutant)

Olav Haunsvig – 13:22:12 (PR - debutant)

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik