Viborg AM Tri- og duathlon

Ålborg Triathlonklub var søndag den 8. maj vært for DM i duathlon som består af 10 km løb - 44 km cykling og 5 km løb.

Viborg AM Triathlon deltog med to deltagere som begge formåede at få medaljer hjem til Viborg.

Ålborg Triathlonklub var søndag den 8. maj vært for DM i duathlon som består af 10 km løb - 44 km cykling og 5 km løb.

Viborg AM Triathlon deltog med to deltagere som begge formåede at få medaljer hjem til Viborg.

thomas guld dmdu      trine soelv dmdu2011

    

Thomas Rabech vandt DM-guld for herrer 35-39 i en samlet tid på 2:07 timer. Thomas lagde sig fra første løbetur i frontgruppen, gennemførte i tiden 36:32 minutter, og kom som den første agegroup-atlet gennem skiftezone og ud på cykelturen. Her kørte han de 44 km med 36 km/t - en rigtigt flot gennemsnitstid ikke mindst i lyset af den kraftige vind. Der køres i Duathlon efter reglerne non-Drafting, hvilket vil sige, atleterne ikke må ligge på hjul som i almindelige cykelløb - i duathlon er det ene mand mod vinden.  De sidste 5 kilometer løb Thomas i tiden 17:25 minutter. Da Thomas ikke tidligere har hængt DM-medaljer om halsen i duathlon, var det en stor overraskelse og en flot outsiderpræstation, da han førte fra start til slut i det stærke felt i sin aldersgruppe.

 

En fin 3. plads og en bronzemedalje gik til Trine Dongsgaard i aldersgruppen damer 35-39 år. Trine lå på første løbetur lige i hælene af sølvmedaljevinderen, Ann-Camilla Kjæmpe, men måtte desværre under cykelturen erkende, at Ann-Camilla havde bedre cykelben den dag. Alligevel kæmpede Trine flot videre, og kunne velfortjent lade sig en bronzemedalje hænge om halsen. Trine løb de første 10 kilometer i tiden 48:48 minutter, hun kørte de 44 km med et gennemsnit på 27 km/t og løb de sidste 5 km i tiden 25:44 minutter, og havde dermed samlet en tid på 2:50 timer.

 

Alt i alt en god dag i smukt forårsvejr for Viborg AM Triathlons to deltagere.

 

 

 

 

 

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik