Viborg AM Tri- og duathlon

31 sider på engelsk. Så meget skulle læses igennem, for at man kunne deltage i årets KMD Challenge Aarhus. Der var alt om check in tider, cut off tider, løbs ruter mv. Jeg fandt dog aldrig siden med oplysningerne om min "after race bag", men det gik alligevel.

"31 sider på engelsk. Så meget skulle læses igennem, for at man kunne deltage i årets KMD Challenge Aarhus. Der var alt om check in tider, cut off tider, løbs ruter mv. Jeg fandt dog aldrig siden med oplysningerne om min "after race bag", men det gik alligevel...."

Læs hele Tommy Kirk Damsgaard beretning herunder...

Resulateter for Viborg Atletik og Motion's medlemmer:

Gert blev nr. 6 i sin aldersgruppe. Han gav den gas på de sidste 5 km af cykelturen med et snit på 60 km/t. Det svarer til den næstbedste tid på den strækning, som gik gennem skoven, lidt ned af bakke og hen ad Strandvejen.

Tommy havde den 11. bedste skiftetid i T2 i sin aldersgruppe. Med små børn bliver man hurtig til sine egne skift.

Familien Madsen havde den 3. bedste skiftetid fra cykel til løb. Alting tæller, uret stopper jo først når sidste mand er over stregen.

Beretning af Tommy Kirk Damsgaard:

31 sider på engelsk. Så meget skulle læses igennem, for at man kunne deltage i årets KMD Challenge Aarhus. Der var alt om check in tider, cut off tider, løbs ruter mv. Jeg fandt dog aldrig siden med oplysningerne om min "after race bag", men det gik alligevel. Jeg fik armbånd på allerede fredag aften og arrangørerne udleverede 3 forskellige farvede poser. En til cykel, en til løb og en til bagefter. Løbeposen kunne dog først afleveres lørdag efter kl. 13, så stor tak til Thomas Helmert og Benny Høeg Knudsen, som klarede den del for mig.

Bilen var pakket og klar søndag morgen, da jeg vågnede kl. 05.00. Starten til svømningen gik et stykke syd for Aarhus og det ville tage lidt tid at cykle derud. Der var nemlig ingen parkering på stedet. På vej gennem Aarhus´ gader mødte jeg de første morgenfriske triatleter. De var nemme at kende på enkeltstartscyklen, og de fyldte farvestrålende poser på skulderen. Jeg parkerede bilen langs vejen ved Tivoli Friheden og tog min store Ikea taske på skulderen og fulgtes med en større samling af deltagere, som alle havde retning mod Marselisborg skoven. Vi trillede roligt ud til området, hvor der skulle parkeres 1400 cykler. Der var også 1400 poser med skiftetøj, så det fyldte en del. Der var lang kø til cykelcheck, de så efter om alle havde propper i styr enderne og om hjælmen var hel.

Jeg klædte om til våddragt og huskede godt med creme i nakken, da jeg havde set sår efter sidste års stævne. Jeg lagde mit skiftetøj i en "after race" container, som blev kørt ind til Tangkrogen, hvor den kunne afhentes efter stævnet.

Adgangen til stranden foregik ad en lang og smal trappe. Vandet var koldt, meget koldt. Det var ca. 15 grader, så det tog lidt tid inden tæer og fingre havde vænnet sig til vandet.

De professionelle triatleter startede kl. 8, næste hold kl. 8.05 og så et hold hvert 10 min. Jeg var på allersidste start kl. 8.35 og der var et cut off kl. 9.35. Altid havde jeg kun en times badetid, inden alle med rød badehætte skulle op.

Solen var brudt gennem de tunge skyer og alt tegnede på en dejlig dag. På vej mod Aarhus kom der et par regnbyger, men Østjylland så ud til at være et godt sted at være på denne søndag. Nede på stranden mødte jeg Torben, som var kommet for at heppe. Hele familien Madsen var der også, de kørte stafet eller Relay når det nu skal være på engelsk :-). Jesper startede lige ved siden af mig i det sidste heat, det var det sidste jeg så til klubkammeraten de næste mange timer. Vi stod i vand til knæene da starten gik og folk lænede sig forover og begyndte svømmeturen. Det blæste fra sydøst og det gav bølger skråt forfra. Det var svært at lave vejrtrækning for hvert 3. armtag, resultatet var vand ind over ansigtet og den åbne mund...

Banen var aflang og efter to sving var der nu 1 kilometer ind mod byen til næste orange bøje. Den var der et sted, den 3 meter høje bøje. Jeg kunne bare ikke se den. Når man ligger i vandet og ruller i en bølgedal, er verden svær at overskue. Jeg sigtede efter et par skorstene og kiggede lidt efter kajakkerne, som sejlede omkring os. Så lang tid de ikke gjorde tegn, måtte retningen være nogenlunde.

Forskellen på træningen i Hald sø må være brandmænd og højden på bølgerne. Førstnævnte var der hele turen rundt. Deres lange tråde har en træls effekt på den bare hud i ansigt og på hænderne. Det brænder resten af dagen. Men endelig kom den store sorte målportal på stranden til syne og første etape var snart overstået. Nu var det kun den lange trappe som adskilte mig og cyklen. Alle gik op ad trappen, der var slet ingen som havde lyst til at løbe på de glatte sveller. Jeg fandt min orange pose med cykeltøjet, der sad mange deltagere på græsset udenfor omklædningsteltet, så jeg fulgte deres eksempel og fandt en plads i solen. Skiftet gik fint og jeg samlede mine ting sammen og lukkede posen, som blev placeret bag i en lastbil, som senere kørte til målområdet.

Der var 420 meter fra stranden og op til landevejen, hvor vi måtte stige på cyklen. Der var tæpper på grusstien og deltagerne gik pænt på række, ingen forsøgte at løbe i cykelskoene. De første punkteringer skete allerede inden svømmestart i skiftezonen, de ambitiøse havde været for gavmilde med pumpen. De næste uheldige deltagere sad efter få hundrede meter i skovbunden og kæmpede med for små dæk til for store fælge. Det er altså nemmere at skifte dæk på en mountainbike.

Nu gik turen ind mod Tangkrogen, hvor vi drejede 180 grader rundt, tilbage gennem skoven og til Moesgård, hvor vi drejede til højre mod Mårslet. Endnu et 180 graders sving og så gik turen rundt i den smukke og kuperede natur. I Malling var der depot og de frivillige hjælpere stod klar ved drikkedunke, gel og energibar i rigelige mængder. Det var blot at række armen ud og putte i lommerne. Hvis altså lommerne var store nok. Jeg mistede en enkelt bar, da den ikke kom langt nok ned...

Ved Norsminde var der endnu et 180 graders drej, her mødte jeg Madsen senior, som drønede af sted i fin stil. Jesper og Allan havde igen lokket deres far med på udflugt. :-)

Cykelruten var to gang rundt og så tilbage til Tangkrogen. Turen gennem Marselisborg skoven var smuk, og flere gange kunne jeg i friløb indhente en anden rytter ned ad bakke. Så min 14 år gamle cykel triller alligevel fint nok. Den havde klaret de 90 kilometer i fint stil, uden punkteringer. Der var slet ikke brug for de hjælpere på motorcykel, som mange andre fik brug for. De fik en god service med cykelpumper og hjælp til at sætte dæk på.

På Strandvejen stod tilskuerne og var allerede i gang med at heppe på løberne, som var på vej rundt ad den 7 km lange rundstrækning. Hele Strandvejen var afspærret til dagens arrangement og vi måtte stå af ved kantstenen og trække ind til skiftezonen. Der var knap 200 meter ind til telt og skiftetøjet. Hjælperne tog imod cyklen og placerede dem i holderne efterhånden som deltagerne kom ind. Det gav lidt detektiv arbejde at finde sin cykel igen, ellers skulle man bare vente, til de andre havde hentet deres cykel.

Denne gang var der god plads i teltet, jeg fandt en plads på bænken og skiftede cykelskoene ud med løbesko. Hjelmen ned i posen og af sted på løbeturen. Ude på Strandvejen stod tilskuerne helt tæt. Ruten gik ind til midtbyen og retur, så vi kom forbi dette knudepunkt flere gange. Der var en herlig stemning og det var skønt med tilråb når man efterhånden følte sig lidt flad. Depoterne tilbød gel, vand, energidrik, Redbull, banan. Jeg tog lidt i begge hænder og kom dét i munden, som jeg mente at kunne indeholde, uden at overfylde maven.

Der var faldet en enkelt regnbyge under cykelturen, på løbeturen kom der en kraftig byge, hvorefter solen kom igen. Temperaturen lå pænt omkring 16-17 grader og jeg var glad for min Viborg AM klubtrøje med lange ærmer.

Der var lavet en fin lang opløbstrækning på det store græsareal ved lystbådehavnen og folk stod også tæt her. Der blev taget fotos ved opløbet og der var flere som havde sit barn i hånden over målstregen. Dejligt at se.

Dagens præmie var en kæmpe medalje til alle, den tungeste jeg til dato havde fået med hjem. Der var også en fin t-shirt og så var der mad. Mad som ikke var i pose eller flydende form. Der var grillpølser og kyllingestykker, brød og pasta, samt cola. Masser af cola. Der stod paller med 1½ liters flasker og de flinke damer skænkede gerne op for en. Jeg mødte Benny og vi udvekslede oplevelser og hyggede på plænen. Han havde haft krampe under svømningen og jeg har åbenbart overhalet ham, da han brugte 11 minutter længere end jeg, han var med i heatet 10 min før mig. Jeg passerede faktisk badehætter som var startet 20 minutter før mig, en fyr fra Gistrup brugte 1 time og 25 minutter i vandet. Så var jeg godt tilfreds med mine 45 minutter, selvom jeg havde sat næsten op efter noget andet. Til Herning stævnet gik svømningen nemlig rigtig godt, men her var der hverken bølger eller brandmænd. Sluttiden blev tæt på det forventede og oplevelsen havde været i top. Jeg havde holdt min aftale om ikke at presse for hårdt på cykelturen og jeg havde løbet hele turen rundt. Tempoet på løbeturen var ikke verdensklasse, men så er der jo noget at træne på frem til næste stævne. For det skal da prøves igen...

Tak til Mie, familien Madsen og alle de andre for højt humør.