DM inde for Mastersatleter blev i weekenden 2.-3- marts afviklet i den nye atletikhal i Randers.
Hele syv atleter fra Viborg AM stillede til start, heraf to debutanter; Erik Holm M50 og Kim Ilsvard Jensen M45, der begge løb både 1500 m og 3000 m på banen med de ophøjede sving. De klarede begge flot distancerne og begge vandt 1500 m og blev nr. to i hver deres klasse på 3000 m, så super debut!
Ingerlise Villum, K70 stillede op på 400 m og 800 m, begge distancer blev vundet i aldersklassen og begge resultater er nye danske rekorder, endda meget tæt på nordisk rekord!
Laurids Jakobsen, M65 løb 3000 og vandt sin klasse også i ny dansk rekord!
Sonja Sieg Stigsen, K65 vandt 60 m og 60 m hæk i aldersklassen.
Benedikt Kristthorsson, M65 vandt kuglestød og blev nr. to på 60 m. Uden for konkurrence var der arrangeret kast udendørs, her var Benedikt bedst i sin klasse i diskoskast.
Jens Peter Jensen, M60 stødte kugle og sluttede som nr. 4 i aldersklassen.
Viborg AM resultater:
60 m:
Benedikt Kristthorsson 9.03 PR
Sonja Sieg Stigsen 11.05
400 m:
Ingerlise Villum: 1.23.49 DR K70
800 m:
Ingerlise Villum: 3.11.72 DR K70
1500 m:
Erik Holm: 4.44.30
Kim Ilsvard Jensen: 5.02.45
3000 m:
Erik Holm: 9.59.61
Kim Ilsvard Jensen: 10.27.40
Laurids Jacobsen: 10.59.68 DR M65
60 m hæk:
Sonja Sieg Stigsen: 13.77
Kugle:
Benedikt Kristthorsson: 8,61
Jens Peter Jensen: 8,08
Diskos:
Benedikt Kristthorsson: 30,22