Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

Atletikafdelingen deltog søndag i de NordVestJyske Mesterskaber for atletikbørn og unge, der blev afviklet på Skive Atletikstadion. Med alle de gængse discipliner i aldersklasserne fra 6-7 år op til 14-15 år, blev det til rigtig mange konkurrencer hen over dagen.


Viborg AM havde 10 atleter til start fordelt fra 8 år og til 15 år:
D 8-9 år: Junaidi. D 10-11 år: Lauge. P 10-11 år: Thea. P 12-13 år: Caroline, Sidsel og Lucia. D 12-13 år: Oliver og Luca. D 14-15 år: Tobias og Marius.
Der blev sat mange nye personlige rekorder på trods af, at der var koldt og at de deltog i mange øvelser.
Der var mange podieplaceringer; hele 11 gange var der en Viborg AM’er øverst på podiet med en guldmedalje, godt fulgt op af 7 sølv- og 6 bronzemedaljer.
Der var to gange stafetguld til Viborg AM, så her er der i alt 8 personer, der kan kalde sig NVJ-mestre, herudover hentede Caroline, Thea og Tobias hver tre mesterskaber.
Alle ydede deres bedste, gå på opdagelse i resultatliste HER
Atleterne var som altid gode til at få varmet op sammen og hjælpe debutanterne til rette. Dejligt at se deres gode kammeratskab - også med atleterne fra andre byer.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik