Rapport fra USA

Af Thijs Nijhuis

Travlheden med at løbe stærktindendørs og træningen mod New York halvmaraton, har gjort at jeg ikke har været ved tasterne.

Travlheden med at løbe stærkt indendørs og træningen mod New York halvmaraton, har gjort at jeg ikke har været ved tasterne. Indendørs blev primært brugt til at få hurtigheden tilbage efter cross blandet med en masse gode km, som skulle give mig udholdenheden til NY.

Indendørs endte jeg med at løbe tre distancer, og afkastet af dette blev tre personlige rekorder. 800m og 3000m løb jeg kun en gang hver, og det blev til 1.54.00 på 800m, mens det kunne blive til 8.18 på 3000m dog med lidt sygdom i kroppen. Det meste af tiden blev brugt på at løbe mile (1609m) hvilket er en usædvanlig distance når man er europæer, da vi altid løber 1500m. Dagen efter jeg fløj ind i USA efter juleferie var det meningen bare at løbe hare på milen for nogle andre på vores hold, men jeg havde så gode ben og var nu engang i front, at jeg bare løb hele vejen og vandt min første mile nogensinde, samtidig også min første sejr i universitets regi.

Nogle uger senere fik en lille delikat gruppe fra vores universitet chancen til at flyve til vestkysten (mit første besøg derovre), og løbe et af de største stævner i landet. Rejsen var en hektisk affære, 6 timer endte med at blive 13 timer, idet der var hele to aflyste fly, til stor frustration for vores træner på 72 år, der ikke gerne afviger fra planen. Fremme i millionbyen Seattle blev vi indlogeret på et dejligt hotel, og jeg var så heldig, at jeg havde en dag fri inden jeg skulle løbe. Sammen med to andre løbere valgte vi at bruge vores mellemdag på at løbe selvfølgelig, men også på at få set nogle af byens attraktioner. Vi så det berømte fiskemarkedet, besøgte den første Starbucks nogensinde og så den famøse Space Neddle som blev lavet i anledning af verdensudstillingen i 1962. Seattle var også byen, hvor undergrundsmusikken virkelig tog fart, og derfor måtte vi ikke gå glip af museet til ære for Jimmy Hendrix og Nirvana. Også var der et vigtigt løb. Starten gik, lidt passivt lagde jeg mig ind bag den førende løber og forblev der indtil 800m, derfra tog jeg føring fordi det gik alt for langsomt. På de sidste 100m blev jeg overspurtet, men endte med at løbe 4.08.16 hvilket svare til 3.49 på 1500m konverteret, hvilket er 2 sek hurtigere end min udendørs pr. Den langsomme start gjorde dog, at jeg ikke var helt tilfreds med løbet, og ved der er mere at komme efter, men stadig et resultat jeg godt kan være bekendt. Men mere vil have mere. Morgenen efter var det så op inden flyturen hjem. Så inden klokken havde passeret 9, havde jeg tilbagelagt 31 km som et led i forberedelserne på mit halvmaraton en måned senere.

New York

Ugen inden jeg skulle løbe i New York halvmarathon havde vi ferie, så vi var nogle fra skolen jeg går på, som valgte at køre mod NY og bruge nogle dage på sightseeing. Det gjorde også, at jeg ikke skulle bruge for meget energi på at rejse dagene inden løbet. Samtlige turistattraktioner blev besøgt, samtidig med, at der blev hvilet godt optil løbet. Små problemer med knæet ugen inden løbet gjorde, at jeg valgte at træne en gang om dagen i stedet for de sædvanlige to.

Lørdag morgen skiftede jeg hotel, fra der hvor jeg havde boet dagene forinden til atlet hotellet. En lækker suite på 43'ene etage af Hilton. Der var blevet etableret et rum til eliteatleterne, hvor man kunne sidde og hygge med hinanden, få noget at drikke eller noget at spise. Energidrik og müslibarer var til rådighed til enhver tid. Oppe i loungen til atleterne fik jeg hurtigt øje på Bernard Lagat (4 dobbelt OL deltager, og indehaver af verdens andenhurtigste 1500m nogensinde 3.26), næste mand mine øjne faldt på var Wilson Kipsang, en kenyaner der sidste år løb 2.03.42 (kun 3 sek bag verdensrekorden) på maraton. Han formåede også at vinde løbet her i 61.02.

Efter indtrykkene havde sunket lidt til bunds, tog jeg en kort løbetur i Central Park, som udgjorde de første 10km af halvmaraton ruten. Parken er noget mere kuperet end jeg første havde regnet med, men fik at vide at de sidste 10 var helt pandekage flade, så jeg var stadig ved godt mod. Fik indtaget et godt måltid pasta, også var ellers tidligt i seng. Klokken 4.20 søndag morgen gik uret, morgenmaden blev indtaget 4.30-5, idet løbet allerede startede klokken 7.30. Derefter tog jeg et langt varmt bad for at blive frisk. 5.45 fik bussen mod Central Park, lidt over 6 blev vi guidet ind i et telt tæt på starten. Her var heldigvis varme på, for temperaturen udenfor lå på omkring -3. Alt var helt fuldstændigt mørkt på denne tid af dagen. En time før start, satte jeg musik i ørene, fik klaret et toilet besøg og så afsted på 20 min rolig opvarmning. I løbet af opvarmning forsvandt mørket, og den sneklædte jord kom til syne. Ruten havde ingen sne eller is, der var styr på alt.

7.30 startskuddet lyder, og lidt ambitiøs tænker jeg, at nu skal jeg frem for at undgå skub, så finder mig selv i front foran Wilson Kipsang, Bernard Lagat med flere. Jeg fik min tv tid de første 2 min, også fandt jeg min egen rytme, og faldt ned i gruppe to, for frontgruppen havde fart på. Første 5 km blev rundet i 15.36, jeg havde fået varmen efterhånden. Jeg synes at tempoet lå lidt til den langsomme side, så valgt at løbe fra gruppe nummer to og løbe mit eget løbet. Herfra var der ingen vej tilbage, resten af løbet (16 km) blev løbet i ingenmandsland. Næste km blev løbet i 15.33 og rundede 10 km i 31.08, endelig var jeg færdig med at løbe op og ned. Turen gik nu ud af parken og ned mod times sqaure og videre ud til hudson river, langs med floden også lå målstregen på wall street. 15 km blev rundt i 46.35 (5km split var 15.26), og en krampe begyndt at snige sig ind på min højre læg, samt smerter i venstre fod (skulle vise sig at være en blodvabel der målte 6 x 3 cm under hele foden). Jeg fik noget væske ned, og nu var det ren overlevelse ind mod målstregen. Næste split var ved 20 km, som var 1.02.03 (5 km split på 15.28), så fra 10 til 20 km løb jeg på 30.54. Nu var det bare alt den kunne trække hjem. De sidste 200m nød jeg bare til fulde, og glædens sus væltede ind over mig. "YES" blev råbt da jeg krydsede målstregen og en hånd i vejret. Mission accomplished!
Sluttiden var 65.24 og en placering som nr. 23 ved et meget stærkt besat NY halv. Var løbet blev løbet på papiret var jeg blevet nr. 34, men det er derfor sport er sjovt og uforudsigeligt! Tiden bringer mig op som nummer 3 i Danmark i år, kun OL deltager Jesper Fauerschou og 2.16 marathonmanden Henrik Them er at finde foran, og de er indenfor et minuts penge. I forhold til VM halvmarathon på hjemmebane i 2014, så var det et vigtigt skridt i bestræbelserne på at blive udtaget. Der er stadig løbere, der ikke har været i aktion endnu, så meget kan ske endnu, men min kort er da bestemt ikke blevet forringet af denne præstation. Det vidste sig også at være dansk rekord for drenge 21. Den gamle rekord løb på 65.42 og daterede tilbage til 1979 så 34 år gammel.