Silkeborg Atletikstadion dannede rammen om DGI´s landsmesterskab her i weekenden den 17. og 18. august. Viborg havde 8 deltagere med.
Silkeborg Atletikstadion dannede rammen om DGI´s landsmesterskab her i weekenden den 17. og 18. august. Viborg havde 8 deltagere med.
Mathias Skov Hansen vandt en sølvmedalje i højdespring og satte ny PR med et spring på 1,64 m. Det var en spændende konkurrence, hvor han stod lige med en atlet fra Vejen, der i sidste og tredje spring lige akkurat kom over 1,67 m og løb med guldet efter at have snittet overliggeren.
Derudover deltog Mathias i en 1000 m stafet hold for region Midtjylland, sammen med 3 Silkeborg atleter, og de vandt en guldmedalje. I holdkonkurrencen vandt han også en guld sammen med de andre drenge på 15 år i region Midtjylland, der består af Stoholm, Herning og Silkeborg.
Sofie Märcher fik bronze i holdkampen sammen med Cecilie Bang og de andre piger på 13 år fra Midtjylland. Sofie vandt derudover sølv i en 4 x 80 m stafet og fik en guldnål i 3 kampen. Cecilie fik en bronzenål i trekampen.
Stine Hald kom i finalen på 200 m og fik en 6. plads. Det blev til en guldmedalje sammen med de andre piger på 15 år fra region Midtjylland i holdkonkurrencen.
Amalie Kanstrup og Astrid Kjeldsteen fik begge en guldnål i trekampen og en guldmedalje i P10-11 gruppen. Astrid slog sin PR i højdespring med et flot spring på 1,31 m.
Kristian Skov Hansen slog PR i spydkast, boldkast og kuglestød og vandt en bronzenål.
Frederik Skov Hansen slog sin PR i boldkast.
Lørdag eftermiddag deltog næsten alle Viborgatleterne i et 20 x 200 m stafetløb. Der var 3 hold på 20 atleter fra region Midtjylland og 9 hold i alt. Det var et fantastisk sjovt, intenst og kaotisk løb.
Det var et super godt arrangement SAK77 og DGI havde arrangeret. Tak for det og tak for opbakningen fra de forældre og søskende, der var mødt op på stadion og hjalp med dommerpligter m.m.
Trænerne er godt tilfredse med den store indsats.
Se billeder fra stævnet her
Mvh. Morten