Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

1-DSC 0302-001

Viborg AM sendte i weekenden 30. – 31. august den største gruppe i klubbens historie af sted til DMU, som blev afholdt på Østerbro Stadion i København. Læs deres beretning her.

 

Viborg AM sendte i weekenden 30. – 31. august den største gruppe i klubbens historie af sted til DMU, som blev afholdt på Østerbro Stadion i København. Læs deres beretning her.

Fem mand tog af sted allerede fredag aften, for at være top klar til de første konkurrencer lørdag. Sammen med atleter fra Aalborg, Herning, Aarhus, Silkeborg, Skive og Stoholm overnattede de på en skole nær stadion.

Op- og nedture lørdag
Cecilie Bang dystede lørdag i tre-spring. Hun levede dog ikke helt op til egne forventinger, i det hun ikke fik godkendt et spring. Hun var efterfølgende meget skuffet. Simon B. Knudsen løb 100m. På trods af, at en gammel skade sprang op, kom han videre fra de indledende heat og i finalen.  Mellem løbene fik han hjælp og behandling af en fysioterapeut fra SAK 77, så han var klar til finalen. Her fik han desværre smerter igen og kunne derfor ikke løbe op til sit bedste. På trods af skuffelsen på i 100 m finalen og skaden, valgte han at gennemføre 300m. Det viste sig, at være en klog beslutning, som medførte en bronzemedalje og dermed oprejsning. Medaljen blev overrakt af Nick Ecklund Erlander, hvilket i sig slev var en stor oplevelse. Simon valgte herefter at meldte fra til 200m søndag.

 

Alsidige Rune
Rune Drongesen var ved mesterskabet gået all-in og deltog i hele fem discipliner: 100m, højdespring, kuglestød, spydkast og endeligt længdespring sent søndag. Rune var ikke helt tilfreds med sin præstation i nogle af disciplinerne. Dog reddede en plads i finalen hans weekend. Her endte han på en 6. plads med et spring på 5.41m.

Skadet favorit
Mads Moos Larsen måtte melde fra både trespring og sin absolutte favoritdisciplin højdespring. Siden DM i Odense først i august måned har Mads arbejdet målrettet og vist gode takter. Desværre fik han få dage før stævnet en ryghvirvel rykket af led. Mads mødte dog op alligevel op og støttede sin klubkammrat Mathias Skov Hansen, da han dystede i højdespring. Det er ikke uden grund at han har fået kammeratskabspokalen.

Vand, vand, vand
Søndag var alt forsinket en time pga. skybrud, som medførte, at stadion stod under vand. Såvel arrangørerne hos Sparta som brandvæsnet gjorde et fantastisk stykke arbejde og fik stadion ryddet og gjort klar, så søndagens konkurrencer kunne gennemføres.

 

Kom direkte fra efterskole
Hækkeløber Stine Hald er efter sommerferien startet på gymnastik efterskole og har derfor ikke kunnet træne optimalt den sidste måned, hvorfor teknikken drillede en smule. Hun ankom til stadion søndag morgen og deltog i 80m hæk. Hun lå godt placeret som nummer tre ind til anden sidste hæk, hvor hun fik sat for tidligt af og derfor væltede den. Hun kom bagud og sluttede i tiden 13.82.  Selvom teknikken drillede er formen dog i top og Stine har mod på endnu flere stævner.

PR på trods af sygdom
Mathias Skov Hansen havde med feber fredag og lørdag en alt andet end optimal optakt til konkurrence søndag. Hertil kom, at han - sammen med alle andre  kun fik sovet ca. fire timer natten til søndag, da skybrud og oversvømmelse resulterede i brandalarm på skolen hvor de overnattede. Der var derfor en tilfreds Mathias der søndag sprang op til sit absolut bedste, da han i modvind og regn slog sin ude PR med et spring 1,68m. Han havde sat næsen op efter 1,70, da han sprang det til træning torsdag inden stævnet, men var godt tilfreds med ny PR under de alt andet end optimale forhold.

Blandede løberesultater
Hos løbere levede kun Emil Kortbæk Aarestrup og Ivan Riise op til deres absolut bedste med forbedring af PR på 5000 m.

 

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik