Så lykkedes det! Lørdag sidst på eftermiddagen løb Thijs et formidabelt 3000 m løb, som med tiden 8.02.35 rakte til fornem forbedring af PR og titlen som Nordisk Mester. Samtidig indfrier han også B-kravet til det forestående inde EM.
Så lykkedes det! Lørdag sidst på eftermiddagen løb Thijs et formidabelt 3000 m løb, som med tiden 8.02.35 rakte til fornem forbedring af PR og titlen som Nordisk Mester. Samtidig indfrier han også B-kravet til det forestående inde EM.
Sidste weekend slog et styrt og en tur gennem isen på en tilfrosset sø Thijs ud af fokus og det gav et alt andet end optimalt løb, som dog endte med lille forbedring af PR, men langt fra opfyldte udtagelses krav til det forestående EM og forventningerne i øvrigt til løbet.
Thijs har brugt ugen på at komme sig og op til weekenden følte han sig da også klar til revanche og oprejsning. Og det fik han!
Om løbet fortæller Thijs:
- Jeg er glad og utroligt lettet. At komme til EM er et af forårets helt store mål og nu er B-kravet altså på plads. Det er sjældent set, at DAF ikke udtager atleter der opfylder B-kravet, så jeg håber da det er på plads. Som altid er det en stor ære, at stille til start i danske farver og at jeg så samtidig er bedst på dagen og bliver Nordisk Mester luner da rigtigt meget.
Jeg havde et rigtig godt løb, hvor jeg - modsat sidste weekend - hurtigt fandt rytmen, hvor jeg tilmed kom til at ligge lidt på mellem hånd, så havde jeg 3-4 mand at løbe efter ud til 2km, dog løb de lige 4-5 sekunder for langsomt. Det gør, at jeg tager chancen og stikker afsted med 1000m igen, hvilket var lidt før planlagt, men nogle gange må man tage chancer, og det vidste sig at være den rigtige beslutning denne gang. Jeg trykkede på speederen og rykkede fra og løb de sidste 1000 m alene i tiden 2.34... og det er ikke hverdag det sker!
Samlede kilometertider: 2.43-2.45-2.34 = 8.02.35
Tiden er den hurtigste af en dansker siden 2002.
Sammen med resten af det danske landshold blev Thijs samlet nummer 2 i holdkampen blandt de nordiske land.
Næste opgave for Thijs er Senior DM inde næste weekend. Et stævne der afvikles med Skive AM som værter og dermed på noget der vist godt kan betegnes som en slags hjemmebane for Thijs.