Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

Banesæsonen er i gang og Thijs Nijhuis åbnede på fornemmeste vis ballet lørdag aften med imponerende 7.58.95 på 3000 m.. Første gang under 8 minutter og dermed også PR.

Banesæsonen er i gang og Thijs Nijhuis åbnede på fornemmeste vis ballet lørdag aften med imponerende 7.58.95 på 3000 m.. Første gang under 8 minutter og dermed også PR.

Thijs Nijhuis ankom fredag til Belgien og måtte ud på eftermiddagen opgive at gennemføre sin træning pga. uvejr. Lørdag var der igen ro på med 20 – 22 grader og stort set inden vind og betingelserne for et godt løb var absolut til stede.Forud for løbet lørdag aften var Thijs spændt på, hvordan kroppen ville håndtere farten.

Om løbet fortæller Thijs:
- Under 8 minutter det var virkelig fedt! Jeg gav den alt jeg havde på sidste omgange for at nå under. Løbet blev lidt rodet med en meget hurtig første omgang, for dernæst at løbe fire omgange for langsomt. KM tiderne var 2.40-2.44-2.34. Jeg havde lidt svært ved acceleration på sidste km, men kæmpede alt hvad jeg har lært, for at holde med hos frontgruppen.
Indsatsen blev – foruden sub 8 tiden – også belønnet med en flot en 4. plads under et sekund fra vinderen.
Thijs er søndag morgen en rigtig glad løber der glæder sig til mere. Inden det kommer dertil skal han dog have hvilet ud:
- Jeg er klar til at komme hjem og få sovet. Min afrikanske roommate har natten igennem haft tændt lyset et utal af gange og lavet de mest mærkværdige ting på de mest besynderlige tidspunkter, så han fik spoleret min nattesøvn.

Næste opgave for Thijs er højst sandsynligt 1500 m på torsdag ved forstævne til Bislett Diamond League i Oslo. Den endelige bekræftelse mangler, men Thijs regner med at det er en formalitet, da en del løbere med tider på eller lige under Thijs’ niveau allerede er bekræftede til start.

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik