Viborg AM

En klub i stadig udvilkling

Thijs Nijhuis er glad for at være en del af Viborg AM og Viborg AM er glade for at have Thjs som en del af klubben. Med opbakning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg Bolig & Erhvervsudlejning og Sølvsten Biler er den nuværende aftale med den fremadstormende løber forlænget to år, så Thijs nu stiller til start for Viborg AM frem til og med 2017. 

 Thijs Nijhuis er glad for at være en del af Viborg AM og Viborg AM er glade for at have Thjs som en del af klubben. Med opbakning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg Bolig & Erhvervsudlejning og Sølvsten Biler er den nuværende aftale med den fremadstormende løber forlænget to år, så Thijs nu stiller til start for Viborg AM frem til og med 2017.

- Jeg er utroligt glad for at være en del af klubben og samarbejdet med både klub og sponsorer fungerer rigtigt godt. Der er styr på tingene og den økonomiske støtte gør en kæmpe forskel for mig i det daglige. Det betyder fx. at jeg kan komme på træningslejre og ikke skal bekymre mig om at finansiere en tur som den der venter i forbindelse med Universiaden i Sydkorea her i juli måned, fortæller en glad Thijs. Han forsætter:
- Når man gerne vil være den bedste er vigtigt, at man ikke behøver bekymre sig for meget og i stedet kan koncentrere sig om og fokusere på sin træning. Med forlængelsen er der ro på de kommende år og jeg kan allerede nu begynde planlægningen af næste år.

Viborg AM er selvfølgeligt også utroligt glad for, at en forlængelse af aftalen er faldet på plads. Thijs er vellidt i klubben og selvom han i det daglige bor og passer sine studier i Aarhus er han aldrig fremmed når han er hjemme. Han tager sig altid god til til at snakke med både ung og gammel, den trænede som den utrænede og de unge talenter såvel som de garvede motionister der løber for hyggens skyld. Herudover er Thijs også et aktiv for byen i det hele taget. I foråret har han fx. givet god omtale til både klub og by i forbindelse med Lillebælt Halvmarathon og EM i Prag.

Viborg AM ser frem til et forsat godt samarbejde med såvel sponsorerne som med Thijs.

Thijs' næste opgave er nu på torsdag, hvor det gælder 5000 m i Sverige og derefter venter en smuttur til Norge i weekenden med endnu et baneløb på programmet. I starten af næste uge er der afgang til Universiaden i Sydkorea.

Hør Thijs fortælle hvorfor han bliver i Viborg her >

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik