Første dag til Världsungdomsspelen 2015, i Sverige, er forbi, og der er generel tilfredshed blandt de unge samt trænerne. Især Astrid Kjeldsteen havde grund til begejstring, da hun først på dagen deltog i 60m. hæk, og slog sin egen personlige rekord med en tid på 10,75 sekunder, og senere deltog i en højdespringskonkurrence, der strakte sig over flere timer, men som, efter en meget tæt kamp, endte med 1,59, der førte til en sølvmedalje.
Første dag til Världsungdomsspelen 2015, i Sverige, er forbi, og der er generel tilfredshed blandt de unge samt trænerne. Især Astrid Kjeldsteen havde grund til begejstring, da hun først på dagen deltog i 60m. hæk, og slog sin egen personlige rekord med en tid på 10,75 sekunder, og senere deltog i en højdespringskonkurrence, der strakte sig over flere timer, men som, efter en meget tæt kamp, endte med 1,59, der førte til en sølvmedalje.Der var 58 deltagere i hendes konkurrence, så det var lidt af en præstation. Hun var ovre 1,62 m men snittede overliggeren med hælen og ragede desværre ned. Dette havde været en tangering af den danske rekord i hendes aldersgruppe. Desuden har Katharina Sadolin Klausen deltaget i 80m. hæk, hvori hun slog sin rekord med tiden 13,90 sekunder. Hun har derudover deltaget i længde, hvor hun sprang 4,73 meter, hvilket også var en personlig rekord. Kristian Skov Hansen og Nanna Estrup Andersen deltog også i længdespring, og deres længste spring endte på, henholdsvis, 3,80 meter og 4,46 meter. Også Aske Key Benediktsson var på banen og deltog i 600 meter. Aske lå godt i feltet og endte på en fjerdeplads, i sit heat, med en tid på 1:50,44. Også Simon Bøhrns Knudsen havde en udmærket førstedag, hvor han debuterede som hækkeløber. Han løb en 300 meter hæk i tiden 43,14 sekunder og fik en tredjeplads i sit heat.
Samlet set en god dag, med flotte resultater. Vi ser frem til endnu en i morgen.