Andendagen til Världsungdomsspelen, i Göteborg, er forløbet godt; endnu en gang har atleterne leveret flotte resultater.
Andendagen til Världsungdomsspelen, i Göteborg, er forløbet godt; endnu en gang har atleterne leveret flotte resultater. Mark Drongesen deltog i både højde og spyd – I højde sprang han 1.45 og i spyd kastede han 41,42 meter. Udover Mark, har Mads Moos Larsen været i aktion, både i højde og længde. I højde sprang han 1.91, hvilket er en ny ude-PR for Mads, og i længde sprang han 5,53 meter, hvilket er en tangering af hans personlige rekord. Også Rune deltog i længdespring, hvor han sprang 5,73 – 13 centimeter fra hans personlige rekord. Rune deltog, sammen med mange andre Viborgatleter, i kort sprint. For Rune og Simon Bøhrns Knudsens vedkommende hed det 100m. Rune løb i tiden 12,16 sekunder, og Simon løb på 11,87, hvilket er en ny rekord for den unge sprinter. På 80-meteren løb både Nanna E. Andersen, Katharina Sadolin Klausen og Kristian Skov Hansen. Nanna løb på 11,17 sekunder, Katharina på 11,58 og Kristian på 11,39. Også Aske Key Benediktsson løb, men på distancen 1500 meter. Her løb han i tiden 5:34,99 hvilket han mener at kunne gøre bedre, dog var placeringen tilfredsstillende for ham. Også Tine Skindhøj deltog på andendagen. Først i kugle, hvor hun stødte 6,75 meter. Dernæst i længdespring, hvor hun tangerede sin personlige rekord, med et spring på 3,93.
Dagen sluttedes med et restaurantbesøg sammen med Herning atletik klub. Vi glæder os til at se, hvad den sidste stævnedag, i morgen, bringer.
Se billeder og video fra stævnet her: http://sportway.se/event/varldsungdomsspelen-2015/51