DGI’s landsmesterskaber i atletik indendørs blev lørdag den 3. marts afviklet i Marselisborghallen i Århus.
Viborg AM var repræsenteret med fire piger på 14-15 år. Josefine Bromerholm gik helt til tops og blev landsmester i kuglestød, hun stødte kuglen ud på 9,91 m.
Amalie Schade Kanstrup, Camilla Sass og Ditte Stærk Sørensen stillede alle op på 60 m distancen, og alle tre piger klarede sig videre til semifinalen. I semifinalen satte Ditte og Camilla begge personlig rekord med 8.68 (samme tid begge to!) og gik flot videre til finalen, hvor det dog ikke blev til medaljer.