En sport for alle
Alle kan finde en disciplin, de er gode til
Atletik er en individuel sportsgren, hvor du først og fremmest konkurrerer mod dig selv.
Måske vil du løbe lidt hurtigere end sidst. Hoppe lidt længere. Kaste lidt længere. Lære en ny teknik. Eller måske vil du bare have det sjovt og bevæge dig.
Det er netop noget af det, der gør atletik til en sport for mange forskellige mennesker. Du kan sætte dine egne mål og udvikle dig i dit eget tempo.
Og selvom konkurrencen er individuel, dyrker vi atletikken sammen i et fællesskab.