Løbere i Viborg Atletik & Motion

LøB - powerwalk - walk/run - tempo - trail

Løb er for alle.
Også dig.

Måske har du løbet i mange år. Måske er det længe siden, du sidst havde løbeskoene på. Eller måske har du mest været til gåture indtil nu.

Hos Viborg Atletik & Motion er der plads til det hele.

Vi mødes om løb, fællesskab og glæden ved at komme ud.

Motion i hverdagen

Måske er det nu?

Mange af os får på et tidspunkt lyst til at gøre noget mere for vores krop og vores sundhed.

Måske vil du gerne have mere energi i hverdagen. Måske vil du gerne i bedre form eller slå en rekord. Eller måske savner du bare et fællesskab, hvor du kan være aktiv sammen med andre.

Du behøver ikke have et bestemt mål for at starte.
Det vigtigste er, at du møder op.

Vi har et hold til dig

Vi ved, at mennesker er forskellige. Derfor har vi flere forskellige holdtilbud til dig.

Nogle går. Nogle powerwalker. Nogle løber stille og roligt, mens andre gerne vil have lidt mere fart på og løbe intervaller. Andre vil løbe i kuppert terræn. 

Du finder det hold, hvor du føler dig godt tilpas. Der er mulighed for kun at deltage på ét hold, men du er også velkommen til at komme på flere af holdene.

Se vores træningstilbud →
Fællesskab og løb
Fællesskab i Viborg Atletik & Motion

Det er lettere at komme afsted, når man er flere

Løb handler om meget mere end kilometer i benene og træningsplaner.

Vi snakker før træningen, følges ad på turen og får ofte lige vendt både stort og småt undervejs. Efter afsluttet træning sidder vi nogle gange og drikker kaffe i klubhuset.

For mange bliver det sociale en lige så vigtig del af klubben som selve træningen.

Du kommer for motionen.
Du bliver måske for fællesskabet.

Plads til både motion og mennesker

Det er ikke kun selve løbeturen, der betyder noget. Det er også menneskene, oplevelserne og den gode følelse bagefter.

Løbere i Viborg Atletik & Motion
Fællesskab i Viborg Atletik & Motion
Motion og fællesskab

Mere energi. Mere bevægelse. Mere fællesskab.

Det behøver ikke være kompliceret at få mere motion ind i hverdagen.

Motion

Bevægelse, der passer til dit niveau og din hverdag.

Fællesskab

Træning sammen med andre, hvor der er plads til både snak og grin.

Motivation

Det er lettere at holde fast, når andre forventer at se dig.

Mulighed for udvikling

Har du lyst til mere, er der også mulighed for at udfordre dig selv.

Skal du med?

Du behøver ikke være i god form for at starte.

Du behøver ikke kende nogen på forhånd. Og du behøver ikke vide præcis, hvilket tilbud der passer til dig.

Kom som du er – så hjælper vi dig med at finde det rigtige sted at starte.

Bliv medlem →
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram